Fastelavn dage i fastelavnsugen: Fastelavnssøndag, Fastelavnsmandag, Hvidetirsdag, Askeonsdag, og fastetiden indtil påske.
Flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag hedder de fire vigtigste fastedage i fastelavnsugen. Fælles for dagene er, at de alle har noget med mad at gøre.
Fastelavnssøndag
Fastelavnssøndag hed tidligere flæskesøndag, fordi man spiste flæsk og andre kødretter denne dag. Det var sidste chance, inden den næsten syv uger lange faste med fiske- og søbemad begyndte. I dag spiser de fleste masser af fastelavnsboller denne søndag.
Dagen er i vor tid den store familie-fastelavnsdag, der typisk fejres med, at børnene om morgenen får et fastelavnsris fyldt med papirspynt, slik og måske en lille gave. Det er også dagen, hvor mange fastelavnsarrangementer løber af stablen, med både tøndeslagning, kattekonger, boller og de andre ting, som hører fastelavn til.
Fastelavnsmandag Flæskemandag
Den sidste kød-dag inden påske. Der blev nok spist ekstra godt denne mandag? Både for smagsløgenes skyld og for helbredet. Overtroen fortæller nemlig, at spiser man ikke masser af kød flæskesøndag og flæskemandag, får man ondt i ryggen resten af året.
I dag er kød ikke det, som de fleste tænker på, når man siger fastelavnsmandag, som dagen kaldes nu. Det er snarere udklædte og sminkede børn på gader og stræder på vej til fastelavnsfejring i skoler og børnehaver.
Hvidetirsdag
Dagen, hvor man førhen spiste den såkaldte æggesøbe, gerne med hvedebrød til. Nogle steder var det også blot mælk med hvedeboller i. Men uanset om det var æggesøbe eller mælk med hvedeboller, var maden hvid, og deraf fik dagen sit navn.
Æggesøben blev lavet af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og mælk – og blev regnet for en stor delikatesse. Det er her vigtigt at huske, at hvedebrød – altså det hvide brød – langt op i 1900-tallet var fint brød, som man kun fik ved særlige lejligheder. Sukker var også dyrt og æg sjældne om vinteren, så der var tale om en fin ret.
Hvidetirsdag fejres i øvrigt stort set ikke mere. Faktisk er dagen sammen med dagen efter, askeonsdag, blevet så glemt, at de færreste ved, hvornår de ligger. Mange tror fejlagtigt, at de er tirsdagen og onsdagen inden skærtorsdag, langfredag og påskesøndag. Men de er dagene efter fastelavnssøndag og -mandag.
Askeonsdag
Navnet stammer fra dengang Danmark var katolsk. Ved messen askeonsdag, stod præsten i kirkedøren og tog imod kirkegængerne med ordene:
Husk at du som menneske er kommet af støv, er støv og skal blive til støv igen.
Samtidig tegnede han et tykt, sort kors i panden på hver eneste kirkegænger med aske. Nu er skikken ved at vinde indpas i folkekirken igen.
Fastens tema om sorg, mørke, død og intethed var dermed slået eftertrykkeligt an. Askeonsdag er også den første dag i fasten. Nu var det tid til at ransage sig selv, angre og gøre bod.
Fastelavn dage: fra fråds til faste – fra fest til eftertanke
De fire dage i fastelavnugen fortæller en historie om overgange:
fra vinterens sidste overflod til fastens stilhed, fra leg og larm til ransagelse.
I dag er mange af traditionerne blevet til børneglæde og bagværk, men historien lever videre – som et stille ekko af en tid, hvor årets rytme var tæt forbundet med både tro, mad og menneskers hverdag.