Emmauskirken ved Diakonissestiftelsen

KIRKELIV – GUDSTJENESTER – ARRANGEMENTER

Emmauskirken ved Diakonissestiftelsen

Emmauskirken er ikke en sognekirke, men en privat kirke ejet af Diakonissestiftelsen.  Kirkens menighed er alle med tilknytning til Diakonissestiftelsen, men alle andre er også velkomne.

Emmauskirken ved Diakonissestiftelsen. Foto: Diakonissestiftelsen
Emmauskirken ved Diakonissestiftelsen. Foto: Diakonissestiftelsen

Emmauskirken blev indviet i 1876. Dronning Louise havde medvirket til at Diakonissestiftelsen fik den store grund ved Søndre Fasanvej og Peter Bangs Vej. Justitsråd Stoltenberg havde givet en stor gave til byggeriet af kirken. Kirken er en fløj af Diakonissestiftelsens tre fløje ved Peter Bangsvej.

Alterbrød

Ved indvielsen fik diakonisserne et ‘hostiejern’ til at bage alterbrød med. Hurtigt begyndte andre kir­ker at efter­spørge Diakonissernes oblater, som efterhånden blev solgt til hele landet, og hermed blev grunden lagt til Diakonissestiftelsens alterbrødsbageri, som stadig er i produktion.

Kirkens første præst, Harald Stein gav kirken navnet Emmauskirken. Det kan være et billede på alterbrødet, som er centralt i  to disciples vandring til Emmaus, hvor de genser Jesus, da han bryder brødet.  (Luk 24, 13-35).

I 2015 fik kirken en stor renovering ved arkitekt Hans-Jørgen Lykkeboe. Kirken fik døbefont og skulpturer af skulptør Lisbeth Nielsen. Kirkens lyd blev forbedret med et avanceret lydanlæg fra Oticon Danmark.

Kirkebygningen

Kirken er sammenbygget med Diakonissestiftelsen, som er opført af arkitekt Hans J. Holm i nygotisk stil, med blændingsprydede kamtakgavle og spidsbuede vinduer. Kirkefløjen har samme højde som de øvrige fløje i bygningen, men hvor der er to stokværk og kælder i de andre fløje, har kirken kun ét stokværk. Ved nordgavlen er koret tilbygget i samme stil, men lidt mindre. Midt på skibets tag sidder en kobberbeklædt tagrytter, som rummer kirkens klokker, og er forsynet med et ur på øst- og vestsiden. (Wikipedia)

Kirkens akse er orienteret nord-syd. Indgangen er på østsiden af skibet, men relativt til koret sidder den på mandsdørens traditionelle plads.  (Wikipedia)

Interiør

Kirkeskibet er veloplyst af de fire fag store vinduer i hver langside. Det er dækket af et tøndehvælv i kløverbladsform, der er dekoreret med malede borter. Hvælvet bæres af halvsøjler mellem vinduerne. Søjlerne er gråmalede, mens væggene i øvrigt er dækket med hvide, perforerede, akustiske plader.   (Wikipedia)

Orgel

Kirkens oprindelige orgel er placeret over koret. Det findes stadig, men bruges ikke længere.

I 1970 fik kirken et nyt orgel, som blev placeret på et nyt orgelpulpitur i skibets sydende. Der er bygget af Frobenius og Sønner og har 20 stemmer. Det blev renoveret i 1999. (Wikipedia)

 

Kalender


KONTAKT

Adresse

Peter Bangs Vej 3C – 2000 Frederiksberg

GPS

55.6785121, 12.5180299

Sogn

YouTube video

YouTube Kanal

KIRKEN

Se flere smukke billeder i Facebookgruppen Kirkebilleder


Om kirken

Byggeår

1876

Danmarks Kirker

Din kirkeside

Du kan få adgang til at redigere denne kirkeside. Få adgang her. Det er gratis. 

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.