Vestervang Kirke - Viborg

KIRKELIV

Vestervang Kirke – Viborg

Vestervangkirken – Viborg. Foto Af Calvin

KONTAKT

Address

Vestervang Kirke Rughavevej 6 8800 Viborg

GPS

56.461902096782, 9.3922446064257

Facebook

YouTube Kanal

YouTube video

KIRKEN

Om kirken

Afkørsel fra hovedvej 13 ved Kirkebækvej (følg skiltning)
Glasmosaik i østgavl af kunstneren Mogens Jørgensen.

Vestervang kirke blev indviet 1. søndag i advent 1970 og er det første kirkebyggeri i Viborg siden reformationen. Kirken og sognet fik navn efter det boligområde, hvori kirken ligger. Kirken har ca. 260 faste siddepladser, men kan udvides med ca. 100 pladser. Kirkekomplekset omfatter desuden diverse kontorer, mødelokaler, køkken, konfirmandstuer mv. I kælderlokalerne er der lokaler for FDF Vestervang, børneklubber mv.

KIRKENS UDSMYKNING
Kirkens alter, døbefont og prædikestol er udført i bornholmsk granit, ligesom kirkebænkene hviler på blokke af bornholmsk granit .
Dåbsfadet af sølv er tegnet af kirkens arkitekter.

ALTERUDSMYKNINGEN
Over alteret hænger et tredimensionalt „altersmykke“ udført af sølvsmedene Helga og Bent Exner. Det er udført i rustent jern og 255 slebne bjergkrystaller. Motivet er korset. Uanset hvorfra man betragter det, ser man mange kors, store, mindre og helt små. De to alterstager er udført i samme materiale, og er skænket kirken af en anonym giver midt i 80’erne. Altersølvet er udført af Bent Exner.

GLASMOSAIK
Det helt dominerende, når man træder ind i kirken, er den store glasmosaik i kirkens østgavl. Den er udført af kunstneren Mogens Jørgensen. Den har et areal på 40 kvm. Ruden er abstrakt, og med et utal af farvespil, der giver beskueren frit spil for den frie fantasi. Det er et „mesterværk“, som i sig selv gør kirken et besøg værd.

KRUCIFIKS
I kirkens „sideskib“ er ophængt et keramisk krucifiks/kors udført af keramikeren Gudrun Medom Bæch. Det er sammensat af 6 felter med motiver fra Jesu liv og opstandelse. Korset blev skænket til kirken af FDF Samvirket forud for indvelsen og er oprindelig et forstudie til altertavlen i Romlund kirke.

KIRKENS ORGEL
Kirkens orgel er udført af orgelbyggerfirmaet Marcussen & Søn. Det har 18 stemmer, to manualer og fodpedal.

GRANITSKULPTUR
I „kirkehaven“ står en granitskulptur udført af stenhuggeren Jørgen Glud, Rødkjærsbro. Den blev skænket af menigheden ved kirkens 25 års jubilæum i 1995. Skuplturen kan ikke beskrives, men skal opleves, og så må fantasien bestemme.

PRÆDIKESTOLEN
Prædikestolen, der kom til sidst i 80’erne er som tidligere omtalt også udført i bornholmsk granit og tegnet af kirkens arkitekter. Udsmykningen er udført af sølvsmed Bent Exner og består af lueforgyldte „skåle“ med små emaliebilleder forestillende: Faderen, sønnen og Helligånden. Selve prædikestolens tre flader er behugget med forskellige korsformer. Fra Kirkens hjemmeside

Byggeår

1970


Din side?

  • Fejl i oplysninger?
  • Rediger tekst. Tilføj gode fotos.
  • Login/registrer.

Læs om hvordan du får adgang til din kirkeside



Leave a review

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: