I en TV julekalender møder vi Ludvig og julemanden.
Nikolas lader som om han er julemanden, men er han selve den hellige Nikolaus. Og hvem var Nikolaus?
Nu skal jeg fortælle om den første Nikolaus.
Nikolaus sneg sig gennem den smalle gade.
I hænderne knugede han et eller andet. Pludselig standsede han uden for et lille hus. De måtte ikke se ham.
Og så kastede han noget ind gennem vinduet. Det landede i en strømpe, som hang til tørre ved kakkelovnen.
Inde i huset havde de hørt det og så sig forundret omkring.
Det var en fattig alenefar, der boede her, sammen med sine tre børn.
Børnenes mor var død. Han havde mistet sit arbejde, og havde ikke mange penge.
Men hvad fandt han så i strømpen? Jo, der var en lille pose fyldt med små guldstykker.
Nu havde de penge midt i den kolde mørke vinter.
Nikolaus var præst og han var kendt for sin godhed og gavmildhed.
Han havde arvet nogle penge af sine forældre og dem gav han til de fattige byen.
Han fik syet en frakke med ekstra store lommer.
Altid havde han lommerne fyldt med nødder, appelsiner og andre søde sager.
Så når han kom forbi nogle fattige børn kastede han altid gode sager hen til dem.
Alle kunne lide Nikolaus og han blev valgt til biskop i byen Myra i Tyrkiet.
Og som biskop fortsatte han med sin gavmildhed.
Nikolaus døde d. 6. december 343 og på hans gravsten skrev man: ”Nikolaus, børnenes ven og de fattiges hjælper.”
Mange steder begyndte man at give børnene en gave hvert år den 6. december for at mindes Nikolaus.
Det gør man stadigvæk nogle steder i verden men mange steder kalder man i dag Nikolaus for julemanden og giver først gaver d. 24. december.
Se, det der med at være god ved andre og hjælpe de fattige, var ikke noget Nikolaus selv havde fundet på, det han lært af en anden. Han havde lært det af Jesus.