Lyset skinner i mørket

Lyset skinner i mørket

Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Johannes-evangeliet kapitel 1

Lyset skinner i mørket. Lad mig begynde med at fortælle en lille sjov oplevelse, jeg havde da børnene var små.

Far så ikke det store juletræ med lys

Vi har en tradition i familien. Hvert år tager jeg med mine 2 drenge ind til Odense for at se alle julelysene. Når de hænger lys op i gaderne og i butikkerne, så er det dejligt at se på. Det er vi ikke så vant til ude på landet. Her er der ikke mange lys i butikkerne og der er ingen juleudstillinger.

                      Og så gik vi gennem Odenses gader. De havde hængt lysguirlander over gaderne med store stjerner midt i. Det var rigtigt kønt.

                      Og vi hastede af sted, vi skulle nå at se det hele.

                      Pludseligt hiver den mindste mig i armen og sir: Far, far se der. Jeg vendte mig modvilligt om, hvad var det nu. Vi kunne ikke blive hængende ved hver eneste legetøjsbutik og se på LEGO-borge og raketter.

                      Men far, se juletræet! Sagde min søn med lidt fortrydelse i stemmen. Hvordan kunne far dog bare gå forbi det store juletræ – Fyns største gran midt på Flakhaven.

Ja, der stod det dejlige træ, med de mange kønne lys. Ja, hvordan kunne jeg egentlig sådan bare gå forbi det. Jeg blev selv lidt underlig til mode.

For her var vi helt ind til byen for at se julelys. Og da vi så kommer til det største, så går jeg rask forbi det.

Hvordan kunne det egentlig være, når lyset skinner i mørket?

Havde jeg ikke set det? 

Jo, det måtte jeg jo have gjort, for vi var gået lige forbi det af Overgade.

Og lyset var kraftigt nok. Selvom jeg ikke havde set direkte på træet, så kunne jeg ikke have undgået at registrere lysmængden.

Lysets hastighed er på 300 000 km per sekund. En ufattelig fart.

Men jeg havde været hurtigere til at ignorere det.

Lyset skinnede til mig lynhurtigt, men endnu hurtigere havde jeg afvist det. En jagen gennem byen, en travlhed havde fået mig til at lukke øjnene for lyset. 

Hvorfor ser vi ikke lyset, når lyset skinner i mørket?

Hvorfor har vi så travlt i julen, at vi ikke ser lysene på juletræet? ER det fordi vi har glemt at være som at barn. Er det fordi tiden er blevet for kold og mørk.

Ja, vi kan altid finde ting, som er deprimerende at se på, forhold som gør os kede af det. Men vi kan også prøve at se om vi kan finde nogle lyspunkter i tilværelsen. Det kommer jo an på øjnene der ser.

Her i advent har vi lejlighed til at øve os i at glæde os. Glæde os til julen, som vi har på fornemmelsen, at den er noget mere end stress og jag.

Der er et ord der siger: Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket. Det var det Gud gjorde. Han tændte et lys midt i vinterens mørke.

Gud tændte et lys i verden i Betlehem for mange år siden. Ja han tændte allerede lyset ved verdens skabelse, da han sagde: der blive lys – og der blev lys, og Gud så¨, at det var godt.

Alt blev til ved Gud og uden ham blev intet til af det, som er er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. O lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Men om det samme lys siger evangelisten Johannes: Lyset kom til verden, det sande lys. Og han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke.

Det er den triste jul. Den jul, hvor menneskene ikke kan se glæden. Gud kom som en sol og besøgte os, men menneskene så det ikke. Det er historien om mennesker, som ikke kan finde juleglæde. Det er beretningen om dem, der ikke kunne kende kærligheden.

Julen der var skjult

Hvorfor er julen, lyset og glæden skjult og svær at finde.

Ja, det er underligt, for lyset er jo kommet, og det står tændt. Men alligevel ser vi det ikke.

Hvorfor kan vi ikke se, det som dog er så tydeligt som solopgangen og dagen og sommeren?

Ja, jeg kan ikke give dig et entydigt svar. Men det har noget med tro at gøre. For har vi tro, da vil vi også kunne se store ting fra Gud. Da vil vi kunne se lysglimt i mørket, og opmuntringer i små daglige hændelser. Da kan vi tolke det som hilsener fra Gud. Men mister vi troen, da bliver det hele så mørkt og trist så det overvælder os.

Når vi tager imod lyset og Jesus, så giver han os ret til at blive Guds børn.

At blive som børn, det tror jeg netop er noget af det bedste, der kan ske os.

For som børn er vi bedre til at tro, og vi er bedre til at se glæden i lyset og lysene.

De dejlige børn de smitter med glæde. Hos børnene kan vi lære at glæde os i julen. Der kan vi se forventningen. Når de starter nedtællingen til juleaften. Så er det som om de tager hul på et helt liv. Så lang tid er der fra første søndag i advent til jul. En evighed. Tiden fyldes med kvalitet. Tiden er ikke noget der skal slås ihjel. Nej morgendagen er noget de glæder sig til. De kan ikke vente på at få begyndt. Det er glæden ved at vente. Forventningen om at der er noget godt, der kommer til os.

Og der er noget godt der kommer til os. Gud kommer selv til os i julen. Han taler sit ord i juleevangeliet og glæde fred og kærlighed. Og når Gud taler sit ord, så sker det. Når skaberen taler, så bliver det som han siger:

I Julen siger Gud:

Og det skete i de dage

v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10 Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!

Fred til mennesker med Guds velbehag!