Kyndelmisse ved midvinter er en lysfest midt i vinterens mørke. Men lyset fortrænger mørket. Og det skal fejres. Mange kirker har gudstjenester og aktiviteter, der lyser kirken og sindet op. 

I Sorø er der et stort fælles kyndelmissearrangement for hele byen. Sorø Klosterkirke deltager med musik og gudstjeneste.

Store og små kan fejre kyndelmisse med stearinlys, lyskæder. En en diskokugle, når Hurup kirke åbner dørene til Kyndelmisse-Spaghettigudstjeneste.

Nyborg kirke fejrer kyndelmisse. Sognepræst Lene Matthies skriver

Som med så meget andet kan vi takke eller beklage, at den gamle helligdag Kyndelmisse forsvandt med helligdagsreformen i 1770 sammen med mange andre højtidsdage, som efter reformationen var bevaret fra katolsk tid.

Ordet kyndelmisse

Alligevel har ordet Kyndelmisse og mange traditioner i forbindelse med helligdagen haft et efterliv i den folkelige tradition – og de senere år er Kyndelmisse, som er den 2. februar, i mange kirker atter kommet til ære og værdighed. Kyndelmisse, eller ”Kjørmes Knud”, som danskerne også kaldte dagen, er en fordanskning af det latinske ord for lysmesse: Candelarum (kyndel) og Missa (messe). Kyndelmisse havde flere betydninger som helligdag. Det var dagen, hvor man fejrede, at nu var halvdelen af vinteren gået, for ifølge almanakken ligger den 2. februar lige mellem 1. november og 1. maj. I kirken blev der i den anledning holdt en gudstjeneste (messe), hvor de lys, der skulle bruges i kirken det kommende år, blev velsignet. Når det skete netop denne dag skyldtes det, at det var præcis 40 dage efter, at Jesus blev født. Ifølge Moseloven og de jødiske renselsesregler skulle der nemlig gå 40 dage, førend Jomfru Maria sammen med Josef kunne komme i Templet og fremstille deres søn.

Hendriksholm Kirke serverer efter gammel skik pandekager og holder fællessang efter gudstjenesten, der markerer midvinteren med sang og musik fra kirkens kor.

Og i Islebjerg kirke kan man begynde aftenen med grillpølser og brød, inden kirkeklokkerne ringer ind til lysgudstjeneste, hvor spejderne oplyser bibelord med deres lygter.

Find kyndelmisse-gudstjenester og arrangementer nær dig i kirkekalenderen.  

Vi længes efter forår

På kyndelmissedagen den 2. februar markerer man efter gammel folkelig skik, at halvdelen af vinteren er gået. I folkekirken har dagen ikke været officiel højtidsdag siden 1770, men mange kirker markerer igen dagen, hvor Jomfru Maria 40 dage efter fødslen viste Jesus frem i templet som lyset i mørket.

For at fejre midvinteren og at dagene blev lysere holdt man på landet Kjørmes-gilder. Dagen fejrede man ved at spise suppe, pandekager, flæsk og pølser. Og på samme måde fejrer også kirkerne midvinteren, når de holder kyndelmissegudstjenester med lys og fællesspisning.

– Folk længes efter forår, før det bliver forår, fortæller tidligere sognepræst og nu lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Lars Nymark Heilesen.

LÆS MERE om kyndelmisse

Og til kyndelmisse pynter kirkerne op med lys, fordi alle har behov for at mærke, at de lyse dage snart vender tilbage.

Det er lysfesten, vi fejrer. Og så fejrer vi, at Jesus blev verdens lys. Der er en sammenhæng i kyndelmissen, der rører ved rigtig mange mennesker, siger Lars Nymark Heilesen.

https://youtu.be/KXmBR4elxXc?t=3

Please follow and like us: