Lettere med sommer arrangementer

Lettere med sommer arrangementer

Lettere med sommer arrangementer

Regeringens foreningsudspil har som mål at gøre op med regler, der i dag kan spænde ben for foreningslivet.

Som opfølgning på udspillet fra august 2025 er forligspartierne bag planloven enige om, at foreningers tilbagevendende og midlertidige arrangementer ikke automatisk skal standses af en eventuel klage over en kommunes landzonetilladelse. Forligskredsen bag planloven består af Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

”Et frivilligt og stærkt foreningsliv er en afgørende del af vores samfund. Derfor må det at tage ansvar som frivillig i en forening ikke være en byrde. Med initiativet her hjælper vi med at rydde op i bureaukrati og bøvl, så det bliver både nemmere og sjovere at være frivillig i en forening i Danmark.”

Bag aftalen står forligskredsen bag planloven.

Kris Jensen Skriver, landdistrikts- og øordfører for Socialdemokratiet, udtaler:

”I Socialdemokratiet er vi glade for, at de frivillige, der knokler med at få det lokale kræmmermarked etableret, nu får en hjælpende hånd. Vi ved, at foreningslivet er afgørende for sammenhængskraften udenfor de store byer, og vi mener ikke, at den drivkraft skal stoppes af urimelige klager. Derfor er det her en rigtig god aftale, hvor vi samtidigt balancerer med hensyn til naturen”

Anni Matthiesen, landdistrikts- og øordfører for Venstre, udtaler:

”Venstre har længe arbejdet for at sikre de bedst mulige vilkår for foreningslivet og de mange frivillige ildsjæle lokalt. Derfor er det rigtig positivt, at vi nu gør det langt lettere at afholde det årlige sommermarked eller fodboldstævne – og dermed skaber mere vished og bedre planlægningsmuligheder for vores foreninger landet over.”

Dina Raabjerg, landdistrikts- og øordfører for Det Konservative Folkeparti, udtaler:

”Frivillige og ildsjæle er dem, der gør, at det er sjovt for alle andre i fritiden. I lokalsamfundet og i idrætsklubben. I fællesskaberne. Vi har i alt for mange år gjort det bøvlet at være frivillig og forening med en masse bureaukrati. Nu får vi endelig fjernet lidt af det – så det er en lille smule mindre bøvlet.”

Charlotte Bagge Hansen, landdistrikts- og øordfører for Moderaterne, udtaler:

”Vi skal have proportionerne tilbage i reglerne. Det giver ikke mening, at en enkelt klage automatisk kan vælte et helt års frivilligt arbejde og skabe usikkerhed for lokalsamfundet. Med den her ændring sikrer vi, at tilbagevendende og midlertidige arrangementer kan gennemføres, mens en klage behandles – medmindre der er helt særlige grunde til at stoppe dem. Det er en mere balanceret tilgang, hvor vi både værner om retssikkerheden og om det foreningsliv, der binder Danmark sammen.”

Initiativet betyder, at kræmmermarkeder, sommerlejre og sportsstævner, som afholdes i en landzone, som udgangspunkt kan gennemføres, mens en eventuel klage behandles af Planklagenævnet.

I dag betyder en klage, at arrangementet automatisk må sættes på pause. Det kan i praksis føre til aflysninger og usikkerhed for frivillige, arrangører og deltagere. Den usikkerhed vil regeringen nu fjerne for arrangementer af op til seks ugers varighed, hvor der ikke etableres permanente anlæg.

Kun hvis Planklagenævnet aktivt vurderer, at der er behov for det, skal en klage kunne stoppe arrangementet.

Baggrund:

Initiativet er en del af regeringsudspillet “Mindre bøvl – mere fællesskab” fra august 2025 og skal give foreninger bedre og mere stabile rammer.

Du kan læse hele foreningsudspillet her.

Ord til urolig tid!

Få information om morgenandagt og gudstjenester i kirker, på TV, radio, online.

Vi spammer ikke! Læs vores [link]privatlivspolitik[/link] hvis du vil vide mere.

påskegudstjeneste udendørs og online

Hvornår er der gudstjeneste i fasten og påsken?

Få besked om alle gudstjenester
i kirker
radio og TV
online og podcast

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.