Hasseris Kirke

Hasseris Kirke

Vision

Vision vedtaget af Hasseris sogns menighedsråd den 28. februar 2013:

Menighedsrådet vil arbejde for at fremme den kristne tro gennem et varieret gudstjenesteliv og en stor berøringsflade med sognets beboere. Hasseris Kirke skal desuden kendes på sit rige musikliv af høj kvalitet. I forbindelse med gudstjenester lægger menighedsrådet vægt på, at der veksles mellem traditionel kirkemusik og andre musikgenrer som jazz, blues, rock og lignende. Et bredt udbud af kulturelle aktiviteter skal være et andet særligt kendetegn ved vores kirke. Alle med tilknytning til kirken bør være åbne overfor, hvad der foregår i sognet og i det omgivende samfund. Kirken vil tilstræbe størst mulig inddragelse af menigheden. Også mellemkirkelige relationer og initiativer bør menighedsrådet støtte og opmuntre.

Kilde: Kirkens hjemmeside

Hasseris kirke er en vejkirke. Kirken er åben for besøgende:
Hverdage mellem kl 08:00 -17:00 samt lørdage kl. 08:00 – 12:00.

I kirken kan du:

• Sidde i stilhed, tænke, bede en bøn, læse i en bibel eller salmebog, som findes i kirken.
• Opleve kirkens kunst, symboler, arkitektur og historie.
• Tænde et lys i lysgloben. – Deltage i Gudstjenester, andagter og koncerter.
• Tage kirkeblade og andet fremlagt materiale.

I kirkens våbenhus ligger foldere med de øvrige kirker i Jylland, der er tilsluttet vejkirke ordningen.

Online musik og gudstjenester

Bemærk: Kirken kan være lukket for besøgende pga. bryllup, begravelse, ferie og helligdage.

Om kirken – Historie

Hasseris kirke er tegnet af arkitekt Ejnar Packness.  Byggeår 1956.

Kunstneren Niels Helledie og Adi Holzers har udsmykket Hasseris kirke.

Læs om Hasseris kirkes historie på Aalborg Stifts hjemmeside her

Hasseris kirke har haft besøg af Google maps!

Få en guidet rundtur i Hasseris kirke her.

Klokkestabelen

Den formuende bagerenke i Aalborg, Johanne Nielsdatter, skænkede i 1729 en klokke til Gl. Hasseris, så der kunne ringes morgen, middag og aften, til andagt i skolen og ved andre lejligheder. Klokken blev hængt op i et stillads ved skolen i landsbyen. Da skolen og landsbyen var brændt i 1780, og en ny skole opført på Bygaden 70, hængte man klokken op der. Senere blev der bygget en klokkestabel af granitsteler og med teglhængt tag.
Denne stabel er blevet flyttet nogle gange, sidste gang i 1960’erne til den nuværende, noget tilfældige placering. Klokketårnet ligger i dag på Bygaden i bunden af Skelagervej i et lille grønt område, der er en opfyldt grusgrav. Tekst: Ina Kihl-Plambek