Julekalender om Jesus
Gumles Jul har 31 afsnit for små børn. Dukken Gumle og Kristian fortæller om Julens budskab.
Julekalenderen handler om julens budskab og grunden til, at vi fejrer jul!
Luthersk Missions børneafdeling, LM Kids, har i samarbejde med Norea Mediemission produceret “Gumles Jul” i 31 afsnit, som kan streames på nettet.
Kristian har bygget kulisserne til Gumles Jul hjemme på gården
Børnekonsulent Kristian Larsen står bag produktionen, og hans datter, Johanna, lægger stemme til dukken Gumle.
Den kreative konsulent har selv bygget kulisser og et studie til optagelserne hjemme på gården i Nordjylland, og Norea har stillet teknikken til rådighed.
Hvert afsnit byder på en overraskelse, hvor Gumle afslører endnu en rekvisit, der har med juleevangeliet at gøre.
For hver dag i december bliver julemiljøet byttet ud. Det giver større forståelsen for, hvad der sker i julen.
Giver familien mulighed for kvalitetstid sammen på sofaen
Det er første gang, LM Kids laver en video-julekalender, og landsleder i Luthersk Missions Børn og Unge, Lars B. Larsen, er meget begejstret.
“Gumles Jul er et rigtig godt alternativ til øvrige julekalendere. Den skal hjælpe forældre til at få snakket med deres børn om det vigtigste ved julen.”
Og så giver julekalenderen også mulighed for kvalitetstid sammen, når man kryber sammen hele familien på sofaen og synge nogle julesalmer, tilføjer han.
—
Julekalenderen “Gumles Jul” kan ses fra 1. december på hjemmesiden www.gumle.tv.