Helligtrekonger er 13 dage efter jul. Den 6. januar er det Helligtrekongers dag. Det kaldes også den store åbenbarings dag. For på denne dag bliver Jesus åbenbaret for mennesker. I østlige kirker fejres julen stadig på denne dag, medens julen i vesten er flyttet til 24-25. december.
Når de vise mænd kommer langvejs fra for at se den nyfødte konge, så er det et tegn på, at Jesus skal blive kendt af alle folkeslag. De hellige 3 konger eller de vise mænd de havde set et stort lys i vinterens mørke. Planeterne Jupiter og Saturn stod over hinanden og lyste med kraftigt skin over Betlehem. Med Jesu fødsel tændes et lys , som ikke slukkes af noget mørke eller nogen vinter. Glæden bliver født om Julen.
Grundtvigs salme ‘Dejlig er den himmel blå’ er en helligtrekongers salme.
lyst det er at se derpå,hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.2 Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.3 Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.4 Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.5 De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.
6 Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
7 Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853.
Melodi: C.E.F. Weyse omkring 1837. Jacob G. Meidell omkring 1840. Thomas Laub 1917.
Koralbogen
Peters Jul: Helligtrekongers Aften
det er Helligtrekongers Aften.
Saa ender den rare Jul; men vi
er glade, at vi har haft den.
Tre Lys har vi tændte – tænk en Gang!-
for Kongerne, de, som bragte
Jesusbarnet en Julepresent;
vi ved det, for Faer har sagt det.
Her sidder vi ved vort lille Bord
og ser, hvordan Lysene brænde;
naar de er slukkede, siger Moer,
at saa er Julen til Ende.
igjen deres Bøger fat og gik
til Skolen glad og fornøjet
Dér tænkte de ikke paa Julen; men
naar Klokken to de kom hjem igjen,
de leged med Juletøjet.
det vilde staa grønt, blev det nok saa koldt,
det kunde de ikke miste.
Paa Duehustaget det blev sat op
og Spurvene kvidrede i dets Top,
og Duerne sad paa dets Kviste.
da det stod fuldt af den hvide Sne;
det var som med Sølv bedækket. —
Men den Gang Foraarsfuglene sang,
med sine brune Grene det hang,
og Toppen var ogsaa knækket
men Børnene syntes ikke derom,
den Gang det paa Vognen knejste.
Det var jo rigtignok vissent, men
det var dog, som om en gammel Ven
for sidste Gang fra dem rejste.