– Det var sjovt at være med i Julekalenderen Ludvig og julemanden

Hjørring Kommune tog tirsdag – i samarbejde med byens flotte biograf – forskud på julen med snigpremiere i Hjørring BioCenter på TV2 og Deluca Films “Ludvig og julemanden” – årets julekalender på TV2. Lokale statister og andre med interesse i dette store projekt var inviteret til snigpremiere med slik og popcorn, og der var en herlig premiere-stemning. Vi er jo i Vendelbo-land, så i Hjørring kom de fleste for at se sig selv på stor skærm i biografen, mens gæsterne ved lignende snigpremierer andre steder i landet nok mere kom for at blive set. Kanal Hjørring talte med nogle af de mange spændende, dygtige og ihærdige lokale aktører omkring julekalenderen. Fra torsdag den 1. december klokken 20 – og 24. aftener i træk – bliver kommunen og ikke mindst Børglum Kloster en væsentlig del af hele Danmarks fælles referenceramme og julestemning. Se med på TV2/Nord.
Video Rating: 4 / 5

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *