Sankt Mariæ Kirke

Tekster som kulturarv og det åndelige beredskab i Europa Forlagsleder ph.d. Pernille Carstens introducerer til sin gendigtning af fortællingen om Gilgamesh. Hun ser på forskellige kulturers helteforestillinger, og hvordan de hænger sammen i et netværk. Vi skal se på disse tekster og relateret billedmateriale, som er en del af vor egen kultur. Gilgamesh betyder ”forfaderen er en helt”, og han er sammen med vennen Enkidu hovedfiguren i en fortælling på 12 lertavler fra Mesopotamien fra omkring 4000 år siden. Man fandt en samlet version af Gilgamesh i et bibliotek fra Nineve, og den tekst er fra omkring 1200 f.Kr. Gilgamesh-epet hørte til på oldtidens biblioteker og det indgik i undervisning og i ”skriveøvelser” for skrivere over hele den Nære Orient. Fortællingen var simpelthen en del af kanon og didaktisk litteratur, der udtrykte et dannelsesideal. På første tavle står: ”Jeg vil fortælle alle om Giglamesh/ der oplevede alting./ Han forstod alting og var klog og vis./ Han udforskede altings grænse og ledte efter sandheden”. Gilgamesh handler om liv og død, venskab og drømme, og det findes blandt andet afspejlet i Det Gamle Testamentes vandflodsfortælling og heltefortællingen om Samson. Helte i dette netværk er også det, man kalder dyrenes herrer, der som den græske helt Herakles skulle udføre en række opgaver, der udfolder sig i spændingen mellem natur og kultur. 

Kulturnat i Sct. Mariæ Kirke. Fredag den 25. september kl.16.00-18.00: Drop in Dåb Det eneste, der kræves er, at du medbringer gyldig billed-id – og dine forældre, hvis du er under 18 år. Du vil komme ind og tale med kordegnen, der først registrerer dine data. Derefter vil du have en kort samtale med en præst, og sammen vil I gå hen til døbefonten, hvor du vil blive døbt – og dermed også blive medlem af Den Danske Folkekirke. Nærmeste familie eller venner er velkomne med. ,

Grundfortællinger har til alle tider været en vigtig inspirationskilde for kunstnere. Bibelske fortællinger og antikke myter har givet motiver, symboler og temaer, som kunstnere har brugt til at skabe mening og formidle deres budskaber. Men kunstens forhold til grundfortællingerne er ikke statisk. Hver tids kunstnere fortolker dem på ny, udfordrer dem og kaster nyt lys over deres betydning. Foredraget følger denne udvikling gennem en række eksempler – fra græske vasemalerier og romerske katakomber til nutidens kunst.

Kan en myte fra en stamme i Canada (British Columbia) — som først blev nedskrevet af en europæisk etnograf omkring år 1900 — betragtes som en slags ‘grundfortælling’? Myten handler om en jæger der bliver til en hjort. Denne myte en (særlig tydelig) version af en fortælling der er typisk for en udbredt virkelighedsforståelse, ‘animismen’, blandt mange jægerfolk over hele kloden. Og man kan finde spor efter den både i typiske europæiske folkeeventyr og i nogle af de kendte fortællinger i Det Gamle Testamente, bl.a. om Jakob, om Moses og om Adam og Eva. Måske er det simpelthen en grundfortælling for religion overhovedet.