Sankt Olai Kirke (Helsingør Domkirke)

Kirkens Historie ( fra kirkens hjemmeside)
Helsingør Domkirke – Skt. Olai – har navn efter sin værnehelgen, den norske kong Olav den Hellige, som faldt i slaget ved Stiklestad 1030.

Flere steder i kirken ser vi afbildninger af Hellig-Olav trædende på hedenskabets drage.

Indtil 1819 var kirken Helsingørs eneste sognekirke. I byen var der i katolsk tid tre klostre, alle fra tiden 1420-30.

Efter reformationen bevaredes af disse kun Vor Frue Kloster (Karmeliterklostret) hvis kirke, Sct. Mariæ, i 1577 blev indrettet som tysk kirke for udlændingene i byen.

1819 deltes Skt. Olai sogn i to, og Sct. Mariæ kirke blev byens anden sognekirke.

I 1958 blev Vestervang Sogn udskilt som tredje sogn, og siden kom Sthens Kirke som byens fjerde sogn.

Skt. Olai Kirke, som den står nu, blev færdigbygget i 1559, men dens historie går helt tilbage til 1200-tallet, hvor den havde størrelse af en lille romansk landsbykirke.

I den mellemliggende periode blev ombygninger og tilbygninger til det, kirken er i dag.

I forbindelse med den store renovering af kirken 2000-2001 er en række af de indre gravkamre blevet åbnet, og ca. 50 kister blev fotograferet og en del blev nærmere undersøgt af Helsingør Bymuseum.

Det viste sig, at ligene var særdeles velbevarede, og undersøgelserne har været meget værdifulde set ud fra et nationalmusealt synspunkt.

Kirkens nye gulv, som består af beton og munkesten, skal sikre gravfreden nu og i al fremtid.