Tyrstrup kirke livestreamer

Tyrstrup kirke livestreamer

Tyrstrup kirke livestreamer på ChristiansfeldNets infokanal (kanal 14). Så kan se gudstjenesten hjemme fra sofaen.

”Nu kan man fast regne med at finde gudstjenesten på den lokale kanal 14 den 2. søndag hver måned”, fortæller Henning Bech-Larsen, der er en af de frivillige, som har lært at sende gudstjenester via facebook og youtube.

”Vi har fået rigtig mange positive reaktioner på udsendelserne, så derfor gør vi det nu til en fast ordning”.

Forklaringen på at er den 2. søndag i måneden er, at man vil at styre uden om særlige gudstjenester (f.eks. Alle Helgen gudstjenesten), som ikke er specielt egnet til at transmittere.  Og så sendes der naturligvis også live fra gudstjenesterne Juleaften, Juledag og påskedag.

Se andre online gudstjenester på søndag

Slip for at komme med i udsendelsen

Tyrstrup Menighedsråd har sørget for at man kan komme i kirken uden at komme med i udsendelsen. Hvis man sidder bagerst i kirken og i venstre sideskib så bliver man ikke fanget af videokameraerne.

Man skal også kunne deltage i nadveren uden at blive vist. Kun organist og præst bliver vist. Og måske et fastbillede under nadverens uddeling.

”Vi har forsøgt at gøre det sådan, at vi overholder alle tænkelige regler bl.a. omkring GDPR og Copyright”, fortæller Henning Bech-Larsen. ”Det betyder også, at dåbsforældre bliver spurgt om der må filmes til dåbshandlingen, før dåben evt. kommer på skærmen”.

Tyrstrup kirkes gudstjenester kommer hjem i stuerne

Det har altid været en udfordring for kirken, at især ældre og handicappede havde vanskeligt ved at være med til gudstjeneste. Men nu har alle en mulighed for at være med.

”Vi opfordrer pårørende og andre til at hjælpe med at få tunet ind på ChristiansfeldNets infokanal, så ingen skal gå glip af muligheden, fordi man måske ikke lige er så teknisk minded”, fortæller menighedsrådets formand Kurt Mosegaard, og tilføjer:  ”Tyrstrup menighedsråd glæder sig over samarbejdet med ChristiansfeldNet, og over, at de er parate til at give deres mange abonnenter mulighed for at se gudstjenesten hjemmefra.”

Tyrstrup Menighedsråd har besluttet, at der én gang om måneden skal streames gudstjeneste fra kirken.

Se andre online gudstjenester liste med kirker

Under coronanedlukningen savnede mange kirken og dens mange tilbud. Især gudstjenesterne søndag formiddag var en mangelvare, og som en konsekvens heraf forsøgte man at sende gudstjenester de fleste søndage under nedlukningen.