Hesselager Kirke

KIRKELIV

Hesselager Kirke er en vejkirke, der er åben for besøgende mandag til lørdag klokken 8-15, hele året rundt.

De smukke kalkmalerier gør kirken et besøg værd. Men også altertavle, vægtæppe og den rigt udsmykkede prædikestol er gode grunde til at kigge indenfor.

Hesselager kirke vægtæppe
Hesselager kirke vægtæppe


Hesselagertæppet er næste fire meter langt. Det hænger i kirkens Våbenhus.
Det kan ses hver dag i Kirkens åbningstid.
Hesselagertæppet fortæller en historie over 1000 år. Det er broderet af 10 lokale brodøser, der
siden 2017 mødtes hver torsdag for at levendegøre historien med nål og tråd i
utallige farver.
Fortællingen begynder med Damestenen og livets træ Yggdrasil. Fortsætter med kristendommens indførelse og bygningen af Hesselager Kirke, Johan Friis Hesselagergård, krige, slag, udvandring til Amerika flettet sammen med hverdagen i sognet og Danmarkshistorien. mens årstiderne skifter.
Hesselagertæppets motiver er oprindeligt 10 akvareller af kunstneren Mai-Britt Schultz, der siden er trykt over på hørlærred.

Læs mere på Hesselagerkirkes hjemmeside

Fotos af Inge Marie Holmskov, Carsten Dybkjær og Ernst Olsen

Gudstjenester på Fyn


KONTAKT

Adresse

Møllevej 2 – 5874 Hesselager

Gps

55.175911378716, 10.746403854796

Facebook

YouTube Kanal

YouTube video

KIRKEN

Om kirken

Fotos af Inge Marie Holmskov

I loftet ses blandt andet denne labyrint samt fabelen om ræven og storken. Kalkmalerierne er lavet af “Træskomaleren”, som også står for udsmykningen i flere andre kirker på Østfyn.

Altertavlen
Den trefløjede altertavle er oprindeligt malet af nederlændingen Jan de Beer i begyndelsen af 1500 tallet, mens sidefløjene er malet ca. år 1700.

I centrum af tavlen ses de tre helgener Sct. Laurentius, Sct. Barbara og Christoforus med det lille Jesusbarn. Derudover ses Maria med Jesus samt en gengivelse af korsfæstelsen nederst til højre.

Døbefonten
Døbefonten er kirkens ældste inventar. Den er lavet i romansk stil omkring år 1150.
Døbefonten har stået forskellige steder i kirken, tidligere i koret og nu i hovedskibet. I slutningen af 1500 tallet stod den i det nuværende våbenhus, således at børnene kunne blive døbt, inden de kom ind i kirken.

Prædikestolen
Prædikestolen er fra ca. 1650 og er skænket af Niels Friis, Hesselagergård.
Prædikestolen er formentlig sammenstykket af dele fra flere prædikestole, da der ses en vis forskel i ornamentikken på de øvre felter.
I hjørnerne ses de fire evangelister. Disse holdes oppe af fire karyatider, kvindeskikkelser, der understøtter prædikestolen.
På et tidspunkt fandt man de struttende damer så anstødelige, at de blev fjernet fra prædikestolen, men de er nu kommet tilbage.

Epitafier
Det senest ophængte epitafium forestiller Peder Christensen Humble. Det var gemt væk i en årrække, men blev restaureret i 2011 og placeret i kirkens nordre korsarm.

Orgelet
Kirkens lille orgel blev skænket af Andreas Dons, Hesselagergård. Det har 8 velklingende stemmer og er bygget i 1885 hos Frobenius og Sønner.

Akvarel af kirken
Niels Tollestrup har sendt en digital kopi af denne akvarel, som er malet i 1898 af F. de Thurah. Kirken ses fra nordøst.

Kunst i konfirmandstuen
Den lokale kunstmaler Eigil Jørgensen har malet og doneret et fint maleri til Hesselager Kirkes konfirmandstue den 30. april 2013.
Eigil Jørgensen, som både maler, tegner og skærer i træ, finder inspiration i naturen og kan skabe noget ud af næsten alt.
Den lille træfigur af Kristus på korset, som også kan ses i konfirmandstuen, har Eigil lavet af et stykke træ han fandt på stranden.

Viden om Hesselager kirke
Epitafium reddet: Læs om restaurering af epitafium i Hesselager kirke på fynhistorie.dk
Balthasars skrin: Axel Bolvig har skrevet en bog, “Balthasars skrin”, hvor labyrinten i Hesselager spiller en central rolle.
Kilde: Kirkens hjemmeside

Byggeår

1100

Lyd Kirkepartner




Hvad synes du om denne kirkeside?


Er det din kirke, så få adgang til denne kirkeside?

  • Fejl i oplysninger?
  • Rediger tekst. Tilføj gode fotos.
  • Login/registrer.

Læs om hvordan du får adgang til din kirkeside

Skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dine kommentarer hjælper os med at forbedre vores produkter og tjenester, så vi bliver ved med at registrere dem. Vi bruger kommentaren også til fremtidig reference. For yderligere oplysninger henvises til vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

Vi beholder dit navn, så vi kan kommunikere med dig. For yderligere oplysninger henvises til vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger.
Vi opbevarer din e-mail, så vi kan kommunikere med dig . For yderligere oplysninger henvises til vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

%d bloggers like this: