ENDNU EN VERSION AF DEN DEJLIGSTE SANG Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det! Jeg stormede ud og købte øl ja, vinterens gamle, stive føl for ud på grønne enge og du blev varm og lys og fuld og håret vat det pure guld som solen – skjult for længe. Og blomster åbnede sig og så at nu blev himlen stor og blå og stunden født til glæde Din næve var så varm og god og du blev smuk og fuld af mod så smuk, jeg måtte græde. Vorherre selv bød ind til fest og kyssede hver benovet gæst i kærlighedens sale med øjne, undrende og blå vi bare så og så og så og slugte livets tale: At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det der smerter, og kærligheden er og blir og hvad end hele verden si’r, så har den vore hjerter. Jens Rosendal
