Frederiks Kirke - Marmorkirken

KIRKELIV – GUDSTJENESTER – ARRANGEMENTER

Frederiks Kirke – Marmorkirken

Frederiksgade 4 – 1265 København K

Kirken er åben i dagtimerne se åbningstider .
Kirkerummet kan bruges til andagt og bøn.

Der er højmesse hver søn- og helligdage klokken 10.30.

Gudstjenestekalender

Under gudstjenesterne er der ikke sight-seeing.

Hør prædikener 

Frederiks Sogn 

Kirkens historie

Frederiks Kirke, “Marmorkirken”, er en kirke med en særpræget historie. Under Frederik den femte og arkitekten Nicolai Eigtved tog en stor og fornem byplanlægning form. Sct. Annæ Plads, Bredgade, Amaliegade og Frederiksgade udbyggedes til det nuværende udseende og fremstod som det såre elegante kvarter: Frederiksstaden med Amalienborg.

​Bydelen skulle have et samlende midtpunkt, og man begyndte et projekt til monument for det oldenborgske kongehus – Frederik den femtes kirke. Eigtved tegnede kirken omkring 1740. Den var tænkt langt mere pompøs end den nuværende. Kuplen skulle have været væsentligt højere og hvilet på ydermuren, et spænd på 45 m. hvor den nu hviler på de 12 piller i et spænd på 31 m. Den var tænkt flankeret af to fritstående tårne og med en enorm søjleportal. Selve rummet har dog på intet tidspunkt været tænkt større.

Kirkens historie på kirkens hjemmeside

Wikipedia


Præst i Marmorkirken Mikkel Vold fortæller

Mikkel Vold præst ved Marmorkirken i København
MARMORKIRKEN – FREDERIKS KIRKEN I KØBENHAVN
klokfotografivideo

Marmorkirken, også kendt som Frederiks Kirke, er en smuk kirke beliggende på Frederiksgade 4, 1265 København K. Kirken er kendt for sin arkitektoniske skønhed og er et populært turistmål i København.

Gudstjenester i Marmorkirken begynder normalt kl. 10:30, medmindre der er angivet andet. Hvis du er interesseret i at høre prædikener fra kirken, kan du besøge hjemmesiden. Du kan også finde mere information om Marmorkirken og Frederiks Sogn på Frederiks Sogns hjemmeside.

Hvis du ønsker at lære mere om Marmorkirken og dens historie, kan du besøge Wikipedia-siden.

Her er nogle billeder af Marmorkirken:

Marmorkirken foto Nationalmuseet
Marmorkirken foto fra kirkens hjemmeside
Marmorkirken indre

Hvis du er interesseret i at høre fra præsten i Marmorkirken, kan du se følgende videoer:

Jeg håber, at disse oplysninger er nyttige for dig!

Gudstjenester i København


KONTAKT

Adresse

Frederiksgade 4 – 1265 København K

GPS

55.68504930347, 12.589273459179

YouTube video

YouTube Kanal

KIRKEN

Se flere smukke billeder i Facebookgruppen Kirkebilleder


Om kirken

Marmorkirken er en kirke i Frederiks Sogn.
Det officielle navn er Frederiks Kirke.
Den ligger meget markant i Frederiksstaden.
En metrostation er anlagt under kirken.

HISTORIE
Rids af Marmorkirkens historie:
Frederiks Kirke, “Marmorkirken”, er en kirke med en særpræget historie. Under Frederik den femte og arkitekten Nicolai Eigtved tog en stor og fornem byplanlægning form. Sct. Annæ Plads, Bredgade, Amaliegade og Frederiksgade udbyggedes til det nuværende udseende og fremstod som det såre elegante kvarter: Frederiksstaden med Amalienborg.

​Bydelen skulle have et samlende midtpunkt, og man begyndte et projekt til monument for det oldenborgske kongehus – Frederik den femtes kirke. Eigtved tegnede kirken omkring 1740. Den var tænkt langt mere pompøs end den nuværende. Kuplen skulle have været væsentligt højere og hvilet på ydermuren, et spænd på 45 m. hvor den nu hviler på de 12 piller i et spænd på 31 m. Den var tænkt flankeret af to fritstående tårne og med en enorm søjleportal. Selve rummet har dog på intet tidspunkt været tænkt større. Fra kirkens hjemmeside.

Marmorkirken/ Fredriks Kirke, Frederiks Sogn, Holmens og Østerbro Provsti, Københavns Stift er uden tvivl et af Københavns mest kendte vartegn. Mellem bymidtens imponerende bygninger og ovenpå den susende metrobane, danner kirken med sin høje bue et imponerende pejlemærke.
Kirkens historie rummer dog meget andet end arkitektonisk storhed- tilblivelsen af den kendte kirkebygning var nemlig lang og kringlet.
Kirkens grundsten blev lagt i 1749 af Kong Frederik den femte, som ønskede at fejre 300-året for det oldenborgske kongedynasti. Denne fejring skulle markeres med en kirke, der skulle bære kongens navn og agere midtpunkt i den nye bydel, der i løbet af 1700-tallet skød op med en række imponerende palæbygninger. Bydelen skulle ligesom kirken opkaldes efter kongen.
Arkitekt Nicolai Eigtved stod i spidsen for opførelsen af den barokinspirerede kirke. På tegnebrættet blev der lagt an til et storslået bygningsværk. Blandt andet skulle kuplen have en spændvidde på hele 45 meter. Dette blev væsentligt mindre, idet den nye kuppel blot har et spænd på 31 meter. Ligeledes skulle kirken, efter kongeligt ønske, være tildækket af marmor både indvendigt og udvendigt. Det er herfra kirken har fået sit berømte kaldenavn.
De storslåede byggeplaner skulle dog hurtigt vise sig at være for besværlige og dyre, at føre ud i livet. Da Nicolai Eigtved døde i 1754, blev den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin sat til at videreføre byggeriet. Denne ønskede at opføre den marmorbeklædte kirke efter klassisk forbillede. Disse nye byggeversioner blev så dyre, at kongen, med kraftig opfordring fra Struensee, var nødsaget til at indstille byggeriet i 1770.
I de næste godt hundrede år lå kirken øde hen, som en torn i øjet i det prægtige palækvarter. Kirken var i det lange intermezzo ” et traumatisk sted”, som kunsthistoriker Birgitte Bøggild Johannsen udtrykte det i forbindelse med kirkens 125-års jubilæum i 2019.
Først i 1874 købte finansmanden C.F. Tietgen kirkeruinen og færdiggjorde i løbet af de næste 20 år kirkebyggeriet. Han lod her arkitekt Ferdinand Meldahl opføre kirken i den skikkelse, som vi kender i dag. Kirken skulle ved sin opførelse stå stærkt som en ”grundtvigsk katedral”, hvilket skabte en del røre i samtiden.
I de efterfølgende år fra indvielsen i 1894 har kirken med dens storslåede rammer dannet kulisse for et utal af bryllupper. Ligesom kirken årligt har op mod 700.000 besøgende. Kirkens popularitet har dog ikke ændret på at ”kirken er (…) et hjemsted for bøn, andagt, forkyndelse og søgen efter den Gud”, som sognepræst Mikkel Wolt skrev i forbindelse med jubilæet i 2019.
I kirken findes der storslået kunst, der efter romersk forbillede danner symmetri til kirkens ydre. I kirkerummet finder man ligeledes den første syvarmede lysestage i en dansk kirke, af guld, skænket N.F.S. Grundtvig ved hans 50-års-præstejubilæum i 1861. Kirkens rolle som en grundtvigiansk storkatedral lever således videre i ord så vel som interiør.
Anvendte kilder:
Kjær, Ulla (2023): Frederikskirken. Fundet på: https://denstoredanske.lex.dk/Frederikskirken… (Besøgt: 08-05-2023).
Marmorkirken: Rids af Marmorkirkens historie. Fundet på: https://www.marmorkirken.dk/historie (Besøgt: 08-05-2023).
Rasmussen, Benedikte Christine (2019): Marmorkirken havde en lang og hård fødsel. Fundet på: https://www.kristeligt-dagblad.dk/…/xx-marmorkirken… (Besøgt: 08-05-2023). Tekst Mikkel Skov

Byggeår

1740

Din kirkeside

Du kan få adgang til at redigere denne kirkeside.

Gør krav på den. Få login. Det er gratis. 

Ingen tags

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.