Kan præster bedrive uvildig forskning?
af journalist Svend Løbner
Professor kritiseres for at bruge sundhedsforskning i kristen mission. Men hvilken forsker har ikke personlige interesser og holdninger? Og kan teologer nu ikke inddrage data fra andre forskningsfelter?
Dagbladet Information kører i øjeblikket en artikelserie med kritik af SDU-professor Niels Christian Hvidts sundhedsforskning, der indikerer, at det at være troende kan have en positiv betydning for ens sundhedstilstand. I en række studier har hans og hans forskningsgruppes studier konkluderet, at adventister og baptister har lavere kræftrisiko og lever længere end resten af befolkningen.
Niels Christian Hvidt er professor mso – med særlig opgave – i åndelig omsorg ved Syddansk Universitet (SDU). Han kritiseres i artiklerne for at være forudindtaget, have bias, i sin forskning, fordi han selv er troende. Kan hans egen tro have påvirket forskningsresultaterne?
Muligheden for bias er til stede
Jeg skal ikke gå ind i den konkrete sag; blot reflektere over, hvad kritikken betyder for forskning. De fleste forskere studerer vel det, der interesserer dem? De har måske i udgangspunktet en personlig holdning til det emne, de forsker i? Kan fx en økologiinteresseret, der mener noget om biodiversitet over hovedet bedrive uvildig forskning i klimatilpasning? Og ja, kan en teolog, der går op i det metafysiske, levere troværdig forskning i fysiske forhold idet han eller hun inddrager data fra andre relevante forskningsfelter?
Muligheden for bias er til stede, helt sikkert. Men det er også en mulighed, at forskningen er helt lødig og legitim, fordi forskeren formår at adskille tro, interesse og holdning fra sin forskning. De to journalister på Information, som har skrevet artiklen, har jo også nødvendigvis lagt en vinkel ned over deres artikelserie. Man kan jo ikke dække alt lige meget.
Og er det ikke alment benyttet og accepteret, at forskere inddrager resultater fra andre forskningsfelter, i Hvidts tilfælde befolkningsstatistikker om sygdomstilfælde og levelængde i befolkningen?
Plukker vi bare det, vi ønsker?
Uden sammenligning i øvrigt blev jeg selv i sin tid spurgt, om det ikke var ”cherry picking” *), når jeg fandt Kristus-skikkelser og hvad jeg kalder Kristus-principper i bl.a. hinduisme. Spørgsmålet kom fra en journalist, da han interviewede mig om min efterfølgende bog, Kristus i Verdensreligionerne. Hvortil jeg svarede: Al forskning går vel ud fra en tese, som man så søger bekræftet eller afkræftet.
Og spørgsmålet er, om man ikke altid forsker i det, der har ens interesse. Og om man så netop gør en dyd ud af at sætte sine bias på stand-by, så forskningen bliver fri og udelukkende evidensbaseret. Det er i hvert fald vigtigt, at man så også bøjer sig for forskningsresultaterne, hvis de siger ens tese imod.
Min egen undersøgelse af Kristustyper i hinduisme blev kickstartet, da jeg mødte en kristen brahminer, der med Rig Veda i den ene hånd og Bibelen i den anden fortalte om Kristus ud fra profetier i de ældgamle hinduistiske skrifter. Det vakte min interesse, så jeg tog i sommerhus og læste Rig Veda, Upanishaderne og Bhagavad Ghita igennem for at tjekke om det virkelig var rigtigt. Og jeg fandt faktisk dokumentation for hans påstand. Og projektet og bogen blev ikke skrevet for at missionere og gennemtrumfe min egen holdning, men for at blotlægge min undersøgelse. Jeg undersøgte nysgerrigt for at be- eller afkræfte om det nu passede.
Kompetente forskere og kloge læsere
Men hvad så hvis man er præst i folkekirken og samtidig forsker i 12trinsmetodens betydning for afvænning af alkoholikere? Det er jo interessant for en præst, fordi metoden bl.a. går ud på at erkende, at der står en højere magt bag alt.
Igen: Muligheden for at presse resultaterne og vinkle konklusionerne er til stede. Men mon ikke veluddannede akademikere kan finde ud af at skille deres forskning fra deres personlige præferencer? Og mon ikke man skal lade være med at undervurdere sine læsere og i stedet stole på, at de nok kan finde ud af at skille tingene ad?
Hvad angår Hvidts forskning skal man ikke undervurdere de andre forskere og professorer, der har fagfællebedømt – foretaget det såkaldte peer review – på den sundhedsforskning, som Information kritiserer. Kompetente folks kritiske vurdering af forskningsresultaterne skulle gerne være en garanti for kvaliteten. Hvor er vi ellers henne?
Spørgsmålene står i kø
Sagen om Niels Christian Hvidts sundhedsforskning kalder på refleksion. Kan præster – især hvis de er troende – bedrive lødig forskning? Kan teologer inddrage andre forskningsområder i deres studier? Ja, hvordan er forholdet mellem tro og videnskab i det hele taget? Bygger tro ikke på et minimum af viden? Bygger videnskaben ikke udgangspunktet på antagelser?
Spørgsmålene står i kø og viser, at sagen ikke er så enkel endda.
*) Cherry picking (“at plukke kirsebær”) er det fænomen, at man kun angiver (”plukker”) de data, der bekræfter ens opfattelse i en bestemt sag.
Dagbladet Informations artikelserie om professor mso Niels Christian Hvidts forskning:
- https://www.information.dk/indland/2024/08/kontroversiel-sdu-professor-kritiseres-pakke-religioes-mission-videnskab
- https://www.information.dk/indland/2024/08/forskerfejde-kan-virkelig-regne-leve-laengere-begynder-gaa-kirke
- https://www.information.dk/indland/2024/08/omstridt-sdu-professor-tro-privatsag
