FASTELAVN
Askeonsdag i Center for Kristen spiritualitet
Askeonsdag – den 14. februar – er der 40 dage til påske.
Det markerer centeret med en andagt i Dalum Klosters kirke kl. 17.00.
Under andagten kan de, der ønsker det, gå frem og modtage korstegnelse med aske i panden eller i hånden.
Ved andagten samles ind til flygtninge. Pengene formidles gennem Folkekirkens Nødhjælp.
Fastelavn med børn i Kværndrup Kirke
Kom udklædt eller kom som du er til kirke og vær med til gudstjeneste med præst, orgel, kostumer og Kværndrup børnekor.Efter gudstjenesten slår vi katten af tønden, hvor Kværndrup Erhvervs og borgerforening er vært med fastelavnsboller og slikposer.
Fastelavnsgudstjeneste for børn
Efterhånden er det ved at være en tradition i Søndersø og Skamby, at fastelavn bliver fejret i kirken med en festlig børnegudstjeneste og bagefter med tøndeslagning, hyggeligt samvær og fastelavnsboller på Søndersøskolen og i Skamby Multihus.
Det er altid en god dag med mange flot udklædte børn i kirken, og selvom det sommetider har været ret koldt at stå i kø ved tønderne, har alle haft en god eftermiddag, når det går hjemad igen.
En god tradition skal ikke brydes, så derfor er der børnegudstjeneste d. 11. februar kl. 14.30 i Søndersø Kirke og kl. 13.30 i Skamby Kirke.
Særligt festligt bliver det, når børnene kommer i deres flotte fastelavnskostumer, så Batman, Superman, feer og prinsesser? Kom i kirke jeres fine og seje udklædningstøj, så alle kan se hvor flotte I er..!!
Efter gudstjenesten er der fastelavnsfest på henholdsvis Søndersøskolen afd. Søndersø og i Skamby Multihus med tøndeslagning, fastelavnsboller, varm kakao og en tår kaffe til de voksne.
[…] Se flere kirker med fastelavn […]