Folketinget Ukraine gudstjeneste

Folketinget Ukraine gudstjeneste

Folketinget viser støtte til Ukraine med gudstjeneste i Holmens Kirke 24. februar kl. 10

Ved gudstjenesten deltager Kongehuset, statsministeren og folketingsmedlemmer. Under gudstjenesten vil der være taler af statsministeren, Folketingets formand og den ukrainske ambassadør.


I mange danske kirker landet over der gudstjenester for fred. Se listen her.


Gudstjenesten i Holmens Kirke finder sted fredag den 24. februar kl. 10.00-11.00.

For at understrege Folketingets opbakning til Ukraine og støtte til det ukrainske folk markerer Folketinget årsdagen med en gudstjeneste i Holmens Kirke.

Holmens-Kirke-4-foto-Jens-Kinkel
Holmens-Kirke-4-foto-Jens-Kinkel

H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary vil være til stede ved arrangementet. Derudover deltager statsminister Mette Frederiksen, Folketingets formand Søren Gade, den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk, medlemmer af Folketinget og inviterede gæster.

»Folketingets partier står samlet i solidariteten med Ukraine. Krigen berører os dybt, fordi den er et angreb på grundlæggende værdier som frihed, demokrati og national selvbestemmelse. Derfor er Ukraines frihedskamp også vores kamp,« siger Folketingets formand Søren Gade.

Fredag den 24. februar 2023 er det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. I et år har den brutale krig hærget landet og påført det ukrainske folk enorme lidelser. Krigen har også kastet lange skygger over resten af verden og Danmark.

Under gudstjenesten vil statsministeren, Folketingets formand og den ukrainske ambassadør holde tale.

Ud over gudstjenesten vil Folketinget markere årsdagen ved at lyse Tårnet over Christiansborg op i gult og blåt og desuden flage med det ukrainske flag ved hovedtrappen.

Sådan arbejder Folketinget med Ruslands invasion af Ukraine