Gaza på Kirkernes Folkemøde af Mogens Mogensen
Auditoriet var stopfyldt, og folk stod helt ude i forgangen for at være med til et arrangement med titlen ”Teologi efter Gaza”, som Folkekirkens Nødhjælp havde arrangeret.
Fordrivelse af befolkning
Den lutherske pastor, Mithri Rahab, fra Bethlehem, redegjorde for de forfærdelig ødelæggelser i Gaza, hvor 2/3 af infrastrukturen var blevet ødelagt, og hospitaler, skoler og universiteter også var blevet ramt igen og igen. Rahab mindede om ligheden mellem Israels befrielse fra Egypten og jødernes befrielse efter holocaust. Efter udfrielsen fra slaveriet i Egypten fordrev israelitterne den oprindelige befolkning i Palæstina i forbindelse med erobringen af deres land. Det samme gentog sig nu. Efter de overlevende jøders befrielse efter Holocaust har jøderne fordrevet den oprindelig befolkning i Palæstina for at etablere deres egen stat.
Gammel Testamente som begrundelse
Da præsident Netanyahu responderede på Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023 refererede netop til en tekst i Det Gamle Testamente, der talte om, hvordan Israel af Gud var blevet pålagt at udrydde nogle folkeslag, hvormed han søgte ud fra Bibelen at legitimere deres voldsomme krigsførelse i Gaza. Rahabs spørgsmål var, hvordan verdenssamfundet kan lade dette ske uden at gribe ind? Og hvorfor protesterer kirkerne ikke meget mere over den helt enestående brutale måde, Gazas befolkning bliver behandlet på?
En løsning som i Sydafrika?
En sydafrikansk pinsepræst, Frank Chikane, der på egen krop havde erfaret apartheidstyrets brutale undertrykkelse, mente ikke, at det, der skete i Gaza, var unikt. Det var tværtimod sådan, den koloniale undertrykkelse altid var blevet praktiseret overalt, inkl. i Sydafrika. Når undertrykte folk reagerede mod den koloniale undertrykkelse, blev de stemplet som terrorister (også selv om de ikke anvendte vold) og blev behandlet med stor brutalitet. For at forstå det, der sker i Gaza, må man huske på, at Israel er en kolonial konstruktion, som kun kunne blive en realitet ved at fjerne de oprindelige beboere. Og så tilføjede han, at den måde Trump tager imod hvide sydafrikanere, der hævder at have fået frataget deres land og at blive forfulgt, viser, at Trump repræsenterer et tilbageskridt i kolonial retning.
En sekulær stat som løsning
Peter Lodberg, der er formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, tog udgangspunkt i, at alle de tre monoteistiske religioner i Mellemøsten lærte, at alle mennesker er skabt i Guds billede. Derfor er det aldrig acceptabelt at reducere nogle folkegruppers humanitet, og det det, der sker i Gaza i dag, kan derfor heller aldrig være Guds vilje. Men hvordan finder man en løsning på konflikten? To-statsløsningen er blevet en umulighed, men hvad så? Vejen frem må være en sekulær stat, hvor der kan være en majoritetsreligion, der kan spille en særlig rolle, men hvor minoritetsreligionernes rettigheder respekteres.
Boykot israelske varer
Biskop Henrik Stubkjær, der også er formand for Det Lutherske Verdensforbund, slog fast, at man aldrig før havde set en krig med en sådan voldsom brutalitet, hvor man havde bombet hospitaler og brugt humanitær hjælp som et våben. Han indrømmede, at kirkerne ikke havde gjort meget. Det var for det mest blevet ved fordømmende udtalelser. Men hvad skal vi gøre, spurgte han. Under apartheid var det også spørgsmålet, hvad kirkerne (og andre) skulle gøre for at bekæmpe apartheid i Sydafrika. På et tidspunkt sagde biskop Desmond Tutu, at nu var tiden kommet til at indføre en boykot mod varer fra Sydafrika, da det var noget af det eneste, der ville gøre indtryk på regeringen. Spørgsmålet hang i luften, om det var på tide at forsøge med en boykot af israelske varer?
Der blev lyttet og ikke demonstreret
Gaza optager rigtig mange kristne i dag, og det er også tilfældet her på Himmelske Dage i Silkeborg, men sandsynligheden taler for, at der også her er delte meninger om dette spørgsmål. Men selvom nogle havde frygtet det, kom det ikke til nogen konflikter med moddemonstrationer eller lignende. Måske fordi deltagerne havde lyttet til biskop Henrik Wigh-Poulsens prædiken ved åbningsgudstjenesten på torvet, hvor han bl.a. appellerede til at lytte til hinanden og også til dem, man var uenige med.
Luk ikke øjnene
Himmelske Dages tema er, at vi ”løfter blikket”, og for mig var dette seminar et eksempel på at løfte blikket for at få øje på det der foregår i den virkelige verden, i stedet for at lukke øjnene for det, som vi ikke bryder os om at se. Befrielsesteologien blev bl.a. kendt for en metode til teologisk refleksion, der bestod af tre skridt: ”Seeing, judging and acting.” Det, vi ser, må vi tage stilling til, og så må vi overveje, hvilke handlinger, det må føre til.