Klimakrise og håb på Folkemøde
Mogens S. Mogensen 31. maj 2025
Der har altid været alvorlige kriser i verden, men det specielle ved vor tid, er at vi på samme tid oplever en række alvorlige kriser. Klimakrise, biodiversitetskrise, demokratikrise og politisk polarisering, krige i Mellemøsten Ukraine, krig, Sudan, og også pandemier truer. Problemet er, at vi har svært ved at forholde os til mere end én krise ad gangen; det gælder i særlig grad medierne. Men virkeligheden er den, at hver af disse kriser er så alvorlige, at vi ikke kan tillade os at negligere dem.
Kvæget dør i Afrika og vi har skabt klimakrisen
I forgårs var det især Gaza-krigen, der optog mig, her på Himmelske Dage i Silkeborg. I dag var det klimakrisen. Jeg mødte op til et meget velbesøgt arrangement, hvor paneldeltagerne begyndte med at berette om, hvordan de med egne øjne havde set, hvilke alvorlige konsekvenser klimakrisen havde skabt bl.a. i Afrika.
Køer var døde og der kom ingen afgrøder pga tørke, så folk blev helt afhængige af nødhjælp. Biskop Henrik Stubkjær, der havde været på besøg i Tanzania, havde fået at at vide af den lokale biskop, at det var os her i Vesten, der havde skabt klimakrisen, men at det var dem i bl.a. Tanzania der betalte prisen.
Tro på Jesus får os til at gøre noget ved klimakrisen
At vi i Vesten bærer et stort ansvar for krisen, kan der ikke være tvivl om. Og her på kirkedagene blev der sat fokus på kirkens ansvar for at bidrage til løsning af klimakrisen. Kritikere ville sige, at kirken skulle blande sig udenom. Al tale om klima er politik, og i kirken skulle der efter deres mening være mindre klima og mere Jesus. Svaret på denne kritik måtte være, at der ikke er nogen modsætning mellem at engagere sig i klimakampen og at tro på og følge Jesus. Tværtimod er det vor tro på Jesus, der må motivere os til at bekæmpe den klimakrise, der truer med at ødelægge livet for millioner af vore medmennesker, bl.a. i Afrika,
At være et eksempel
Flere af panelisterne mente, at kirken skulle bruge den politiske magt eller indflydelse, som den havde. Kirken måtte nødvendigvis engagere sig politisk, men ikke partipolitisk. Biskop Henrik Stubkjær sagde, at vi i dette arbejde måtte gå på to ben. Et politisk ben der handler om at stå sammen med dem, der kæmper for den samme sag. Det andet ben handler om, at vi vise konkrete eksempler på, at vi som kirke er med til at løfte opgaven. Det handler om, at ”walk the talk”.
70% CO2 neutral
På det globale plan må de kirkelige organisationer som fx Kirkernes Verdensråd og Det Lutherske Verdensforbund gøre deres indflydelse gældende i relevante fora. På det nationale plan må folkekirken leve op til de samme krav, som resten af samfundet. Fx målsætningen om at være 70% CO2 neutral i 2035. Folkekirken er den femtestørste jordejer i Danmark og har som sådan mulighed for at fremme skovrejsning og omlægning af lavbundsjord. Heldigvis er der allerede omkring 400 kirker, der er blevet ”grønne kirker” og der er sat gang i projektet ”Folkekirkens grønne omstilling”. På det lokale plan er der også mange muligheder for at tage initiativer til at sætte fokus på klimakrisen fx ved at arrangerer ”Skaberværksaftener” eller ved at plante træer i fællesskab. Der er behov for at kirken bliver et handlingsfællesskab.
Håb og håbssalme
Klimakrisen – og alle de andre kriser – er alvorlige. I denne situation er det en vigtig opgave for kirken er at give folk håb, og dermed også mod til at handle. Derfor var det meget passende, at vi sluttede dagen med at synge en ny håbssalme, hvor omkvædet lød:
Hold håbet op. Stjernen viser ej.
Hold håbet op. Mørket skjuler sig.
Hold håbet op. Hold det foran mig.
