Lucia

Lucialegenden

Lucialegenden

I 200-tallet boede der en ung pige ved navn Lucia i byen Syrakus på Sicilien. Hun havde kun sin mor. Hendes far var død. Lucias mor var vaskekone og de havde ikke mange penge, men Lucia og hendes mor havde det alligevel godt.
På den tid, hvor Lucia levede hørte man i byen Syrakus om en mand, der havde levet 200 år tidligere. Han hed Jesus. Han kaldtes også Kristus. Denne Jesus havde gået omkring blandt folk og prædiket og gjort syge raske, og man sagde, at han var Guds egen søn.
Lucia og hendes mor hørte også om Jesus, og de blev kristne og begyndte at bede til Jesus og komme sammen med andre kristne, men det blev forbudt at byens statholder. Så når de kristne skulle samles måtte de gøre det om natten.
Lucia var meget lykkelig i denne tid, fordi hun snart skulle giftes med den mand, hun elskede. Og hendes mor havde fortalt hende, at hun havde sparet sammen til en brudegave til Lucia og for den kunne de købe både hus og møbler. Det var ikke så mærkeligt, at hun var glad.
Men så skete der noget meget trist. Lucias mor blev syg. Lægen sagde, at hun aldrig mere skulle blive rask igen. Hun skulle dø.
Lucia var så bedrøvet. Hun elskede sin mor højt, men moderen blev bare dårligere og dårligere.

Lucia bad til Jesus

Men så kom Lucia til at tænke på noget, som denne Jesus havde sagt. Han havde sagt, at man kunne bede til ham, om hvad som helst, så Lucia foldede sine hænder og bad om, at hendes moder skulle blive rask igen og hun gik til de andre kristne og spurgte, om ikke også de ville bede for hendes moder og det gjorde de. Og Lucias mor blev rask.
Lucia blev glad og takkede Gud mange gang, men hun ville gøre noget mere. Så hun tog sin brudegave, sin kæreste ejendom, og gik til byens fattige og gav dem alt, hvad hun ejede.
De fattige blev så glade og taknemmelige og de takkede Lucia mange gange, men hun sagde at de ikke skulle takke hende, men Gud som havde gjort hendes moder rask igen.
Mange mennesker hørte det, Lucia sagde og gjorde og de begyndte selv at tro på Gud og Jesus selv om det var forbudt.
Da statholderen fik det at vide, blev han meget vred og han befalede sine soldater at de skulle hente Lucia, men hans egne soldater ville ikke, fordi de havde hørt og set Lucia. Så fik statholderen fat på andre soldater fra nabobyen. De tog Lucia og bandt hende fast ved et stort bål, så hun kunne brændes, men flammerne gjorde hende ingen skade.

Lucias lys og røde bånd

Statholderen blev så vred, at han tog sit sværd og stødte det i Lucias bryst, så hun døde. Det røde blod strømmede ned ad Lucias lange hvide kjole.
Det er forklaringen på, at Lucia har lys i håret. Det er flammerne fra bålet som ikke kunne brænde hende. Og den hvide kjole med det røde bånd minder om Lucias hvide kjole, hvor blodet flød ned fra hendes banesår, da statholderen stak sit sværd i hende.
Lucia blev efter sin død erklæret for helgen. Derfor hedder hun Sankta Lucia, som betyder den hellige Lucia. Og dagen man fejrer Lucia som helgen er den 13. december – Lucia-dagen.

Lucialegenden i Wikipedia

Wikipedia skriver om Lucia: Sankta Lucia (ca. 283-304). Den hellige Lucia, jomfru og martyr, er skytshelgeninde for byen Syrakus på Sicilien, Italien. I denne by skal hun have lidt martyrdøden under Diocletians kristenforfølgelser.

Den karibiske ø Saint Lucia er opkaldt efter hende (første gang nævnt i slutningen af 1500-tallet)

Hun kunne rive sine smukke øjne ud, så ingen mand skulle forelske sig i dem. Derfor kan hun også ses afbildet med sine øje på en plade eller i en lille skål, og opfattes desuden som særlig helgen for de blinde.

Hun fejres på sin helgendag den 13. december, også kendt som luciadag.

Overleveringen

Ud over det, at Lucia døde som martyr, er der ikke overleveret mange fakta. I stedet er der opstået en myte om Lucia, som ligner historier om andre kvindelige martyrer. Hendes far døde ung og hendes mor var meget syg. Som en sidste udvej tog Lucia sin mor med til den hellige Agates grav, hvor de bad hele natten. Lucia fik en åbenbaring, hvori hun fik at vide, at hun skulle være skytshelgen for Syrakus. Moderen blev rask ved samme lejlighed.

Moderen planlagde, at Lucia skulle giftes med en hedensk romer, men Lucia nægtede. Som hævn angav han hende som kristen over for de romerske myndigheder. Hun blev pålagt at brænde et offer til den romerske kejser som bod, men hun hævdede, at hun ikke havde mere at ofre, fordi alt var ofret til Gud. Lucia skulle derfor selv brændes på bålet, men vagterne kunne ikke slæbe hende væk. Selv med hjælp fra okser var det ikke muligt. Hun blev heller ikke svækket af tortur. Da hun blev spurgt om årsagen, svarede Lucia at det var Helligånden som beskyttede hende. Til sidst blev hun slået ihjel af en bøddel.

Læs også