ALEKSANDER NEVSKIJ KIRKE

ALEKSANDER NEVSKIJ KIRKE

Claus Pedersen skriver om kirken:

ALEKSANDER NEVSKIJ KIRKE Bredgade 53, 1260 København K

Russisk ortodoks kirke bygget 1883 af den russiske regering i anledning af ægteskabet mellem den russiske zar Alexander 3. og hans danskfødte kone, Maria Feodorovna (prinsesse Dagmar). Valget af grunden blev i første omgang misbilliget af zaren, da traditionen kræver, at ortodokse kirker skal være fritstående. Ved bestemte anledninger går menigheden derfor rundt om hele blokken.

Facaden er udført i røde og grå mursten med sandstensudsmykninger. Højt på facaden, i en niche over klokkerne, står et billede af Alexander Nevskij, kirkens skytshelgen.

Aleksander Nevskij Kirke i København

Aleksander Nevskij Kirke i København er den eneste russisk-ortodokse kirke i byen. Kirken blev bygget mellem 1881 og 1883 af den russiske regering som en hyldest til Prinsesse Dagmar af Danmark, der blev gift med Alexander Alexandrovich, senere kendt som zar Alexander III af Rusland[1][2].

Kirken er dedikeret til den russiske skytshelgen, Alexander Nevskij. Den blev designet af den russiske arkitekt David Ivanovich Grimm og er kendt for sine tre karakteristiske løgkupler, som er inspireret af 1600-tallets russiske arkitektur[1][2]. Facaden er udført i røde og grå mursten med sandstensudsmykninger, og højt på facaden står en statue af Alexander Nevskij[1].

Kirken blev indviet i september 1883 og har siden da tjent som et religiøst og kulturelt centrum for den russisk-ortodokse menighed i København[1][2].

References

[1] Aleksander Nevskij Kirke – Wikipedia, den frie encyklopædi

[2] Alexander Nevsky Church, Copenhagen – Wikipedia

[3] ALEKSANDER NEVSKIJ KIRKE – Kirker.dk

Den russisk ortodokse kirke

Den russisk-ortodokse kirke, også kendt som Moskva-patriarkatet, er den største af de ortodokse kirker med over 80 millioner medlemmer[1]. Kirken har en lang og rig historie, der går tilbage til år 988, da storfyrst Vladimir I af Kijev blev kristnet[1].

Kirken var oprindeligt en datterkirke af den byzantinske kirke og har gennem århundreder været tæt forbundet med russisk kultur og historie[1]. Den russisk-ortodokse kirke blev reelt selvstændig fra det økumeniske patriarkat i 1448 og blev anerkendt som et eget patriarkat i 1589[1].

Gudstjenester i den russisk-ortodokse kirke er kendt for deres længde og rige liturgi, som kan vare i mange timer[1]. Kirken har også haft betydningsfulde skikkelser som den hellige Sergej af Radonesj og ikonmaleren Andrej Rubljov[1].

References

[1] Den russisk-ortodokse kirke – Wikipedia

[2]

[3] DEN RUSSISKE ORTODOKSE KIRKE

[4] Den russisk-ortodokse kirke – Wikipedia, den frie encyklopædi

Storfyrst Vladimir I af Kijev

I dag betragtes Storfyrst Vladimir I af Kijev som en vigtig historisk og kulturel figur i Ukraine. Han er anerkendt for sin rolle i kristningen af Kijevriget, hvilket er en central begivenhed i Ukraines historie[1]. Vladimir er ofte fejret som en nationalhelgen, og hans arv er synlig i mange aspekter af ukrainsk kultur og religion[1].

Vladimir I af Kijev er også en symbolsk figur i den nuværende konflikt mellem Ukraine og Rusland. Begge lande hævder hans arv som en del af deres nationale historie, hvilket kan føre til politiske og kulturelle spændinger[2]. I Ukraine er han dog primært set som en grundlægger af den ukrainske stat og en vigtig skikkelse i den ortodokse kristendom[1][2].

References

[1] Rusland har på tre år slugt en mundfuld af Ukraine:

[2] Sådan har Ruslands allierede reageret på invasionen af Ukraine

[3] USA og Rusland drøfter næste fase i Ukraine-forhandlinger