Messias begynder med ordene: Trøst – comfort yeh my people. Trøst mit folk synger tenoren.
Trøst til fanger i fængsler
Der var brug for trøst – meget trøst i Dublin, hvor Händel opførte sin Messias for første gang.
Der er koldt og mørkt og det stinker i Dublins fængsel New Gate. Fangerne sulter og bliver pint af fangevogterne. Det er et helvede.
Hele Irland var blevet ramt af en ekstrem arktisk kulde. Om sommeren havde der været tørke. Høsten er slået fejl og dyrene dør. Mennesker sulter og tigger og stjæler for at overleve. Mange går konkurs. De bliver også kastet i fængslet.
38 procent af befolkningen dør en ussel dø i årene omkring 1740. 38 procent!
Messias en podcast julekalender – hør hele den spændende historie i 24 afsnit
Men der er trøst. Der er en engel udenfor fængslet
William Neil har en stor musikforretning. Han samler musikelskere i en velgørenheds klub, og de køber mange af fangerne fri. De opfører et kæmpe musikhus, og så inviterer de Englands største komponist Georg Friedrich Händel til Dublin. Vil han komme? Ja, han kommer, og Messias bliver opført her for første gang.
Mange af de benådede er med til koncerten og de hører ordene: Trøst, trøst mit folk. Pengene fra koncerterne bliver brugt til at løskøbe flere fanger.
Händels nedtur og optur
Komponisten Händel havde været berømt i hele Europa for sine operaer. Men i 1730er var folk blevet trætte af ham. Hans musik var ikke længere ny.
Publikum, kritikere og kreditorer vendte sig imod ham. Händel får en blodprop i hjernen.
Han mister sine kræfter og er bare træt, træt, træt! Han har ikke energi og inspiration til at skrive ny musik. Han går tur ved Themsen i London og tænker på at kaste sig ud og gøre en ende på det hele.
Da han kommer hjem, ser han et brev fra digteren Charles Jennens. Jennens skrev tekster og bad Händel skrive musik til det. Men Händel kaster brevet på gulvet uden at læse det. Han kan ikke komponere noget nyt. Midt om natten står han dog op og læser så teksten. Messias stod der som overskrift, og han tænker åh, nej ikke et oratorium igen. Men så læser han første linje: Trøst, trøst mit folk.
Messias en podcast julekalender – hør hele den spændende historie i 24 afsnit
Trøst – comfort yeh my people– det er det allerførste ord i den tekst Händel får tilsendt.
Ordene rammer Händel som en ild. Ordene fra profeten Jesajas med advents- profetien om, at Messias skal fødes og Gud komme til menneskene.
Händels Messias på 24 døgn
Händel oplever, at ordene er talt direkte til ham. Og fra at være mismodig – ja næsten ved at gå under, så får han trøst og kraft til at skrive musikken til Messias. Det hele bliver skrevet på kun 24 dage og nætter i efterår 1741.
“Georg Friedrich Händel kendte i de tre uger hverken tid eller sted, han gjorde ikke forskel på dag og nat, han levede fuldstændigt i den sfære, der kun måler tid i rytme og takt, han lod sig rive med af den strøm, der vældede stadigt voldsommere og vildere ud af ham, jo mer værket nærmede sig den hellige strømhvirvel – afslutningen”.
fra bogen “Stjernestunder” af Stefan Zweig
Bibelordene blæste nyt liv i Händel. De gav inspiration og gav samtidig den syge mand kræfter til at komponere igen.
Noget der var større end ham selv satte hans evner i sving. Han gik i en højeres tjeneste.
Det handler om et sygt menneske, der bliver rask og får nyt liv. Det er en opbyggelig historie i vores triste coronatid.
Jeg tænker på mennesker i coronatiden som sidder i isolation og fangenskab og mennesker, som er syge og ulykkelige.
Må musikken og ordene også trøste os i dag.
Teksten består alene af citater fra bibelen. Det er ingen fortolkning, men det er der i musikken – tre times musik og sang, med mange højdepunkter.
En tekst fra Esajas kapitel 35 som er gendigtet i salmen Blomstre som en rosengård.
Messias Sinfonia – en trailer fra håbløshed til trøst
Händel 1
Som indledning spiller orkesteret en kort sinfonia. Et tematisk anslag eller om man tænker filmisk – en trailer, der kort slår temaerne fast.
Sinfoniean er todelt – første del har håbløsheden form.
I E-mol og uden ordnende rytme slæbes vi på lykke om fromme, tungt og opgivende rundt – det er sortsynet, der er udgangspunktet.
Men straks derefter, slår musikken over indledningen til første recitation – og den er nu forvandlet til en jublende og sprudlende E-dur.
Sinfoniaens tunge hjerteslag afløses af et ny fortrøstningsfuld og heftig puls.
Forklaringen på dette bratte skifte komme med et slag i det første recitativ fra profeten Esajas bog:
“Trøst, mit folk! Trøst det!
Dette siger jeres Gud.
Tal til Jerusalems hjerte, råb til hende,
at hendes slaveri er til ende,
hendes skyld er betalt!
Der er en, der råber; Ban Herrens vej i ørkenen,
jævn en vej for Gud i det øde land!”
(Esajas 40,1-3)
Ordene kan blive levende og trøste
Det er en dyb eksistentiel erfaring, der her kommer til udtryk.
Det gamle ord er ikke dødt, men kan stadig tale og blive levende for den enkelte.
Men trøst er ikke en forklaring, som fornuften kan gribe.
For trøst er troens svar og griben ud efter livet, når det synes allermest fraværende!
Trøst er håbet om frihed, når man er allermest bundet!
Derefter fortsætter recitationen med arien “Every valley shal be exalted”:
“Hver en dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal sænkes, klippeland blive til slette og bakkeland til dal”.
Hvorfor? Jo, synger nu hele koret, fordi “Herrens herlighed skal åbenbares og alle mennesker skal se den!” (Esajas 40,5).
Og så er vi sat i gang med hele det tre timer lange værk, der har adskillige kulminationer indbygget undervejs, hvoraf det berømte Hallelujakor jo kun er et. (Man rejser sig op)
Det største og meste betagende er afslutningen bygget op over og lovsangen fra Johannes Åbenbaring om lammet, der skal prises i evighedernes evigheder og det afsluttende trefoldige “Amen” (Åb. 5,12-13).
For først da er Guds værk med mennesker ført til sit endelige mål, når alle er alt i Kristus.
Hvad er det, som komponisten Händel vil dele med os i Messias?
Det er først og fremmest glæden og fryden over det håb, der ikke lader os menneske alene i en verden, kold og mørk, som den synes os allermest på en dag, som denne.
Det er taknemmelighed over, at Gud ikke overlader til os selv at rive velsignelse fra hans himmel ned til jorden, men selv skænker den i sin kærlighed til os.
Det er virkeliggørelsen af den sandhed, som Jesus erfarede på korset og i opstandelsen, at afstanden mellem mørke og lys ikke er så kort, som vi kan forfalde til at tro, når vi opgiver troen på at Gud allerede en gang for alle har givet Ham al magt i himlen og på jorden.
Og alt er skrevet ud af den eksistentielle erfaring, som greb og tvang Handel, mens han komponerede, og som Stefan Sweig sætter ord på, når han skriver: “Kun den, der har lidt såre, kender glæden. Kun den hjemsøgte aner velgerningen ved benådningen. Ham tilkommer det at vidne om opstandelsen, fordi han har oplevet døden!”
Det hører så i øvrigt med til historien om “Messias”, at som dette værk havde givet Händel livskraften tilbage, sådan ville han også, at det gav andre håbet tilbage. År efter år opførte han selv sit værk og gav hver gang indtægten videre til trængende på Londons Hospitaler. Den helbredte delte sin glæde og gav til de syge. Han trådte til side og lod lyset komme frem.
Og det er vel netop dette, som vi stadig den dag i dag ikke kan undgå mærke gennem den musik, hans skabte.
Ordene rammer Händel som en ild. Ordene fra profeten Jesajas med advents- profetien om, at Messias skal fødes og Gud komme til menneskene.
Messias skal fødes.
Ikke blot som en helhed, men også fører den enkelte tilhører frem til det punkt, hvor man åben og betaget næsten kun kan dette ene; at tage imod, hvad Gud fra sin himmel giver os at dele med hinanden allerede her på jorden.
Og når det sker, har også Händel nået sit mål: “Han skal blive større, jeg skal blive mindre!”
Händels Halleluja – Andre Rieu
Baggrund og kilder
Händel blev født i Tyskland i 1685. I Hamburg lærte han både at spille strengeinstrumenter og cembalo samt at skrive musik.
I 1710 fik han ansættelse som kapelmester for den senere Kong Georg d. I. af England og rejste til London, hvor han med held introducerede den italienske Opera for byens højere borgerskab.
Under sin storhedstid dér komponerede Händel over 40 operaer og hans ry nåede vidt omkring i Europa. Hans navn var ganske enkelt garanti for de store musikalske oplevelser – og for personlig succes!
Messias af Händel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Georg Friedrich Händel (1685–1759).
For alternative betydninger, se Messias (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Messias)
Messias (HWV 56) er et engelsk oratorium i tre dele, som blev komponeret af barok-komponisten Georg Friedrich Händel i 1741. Værket er baseret på Händels ven Charles Jennes’ libretto ud fra vers i Bibelen[Kommentar 1] og er Händels mest berømte komposition, især det verdenskendte “Hallelujah”-kor der afslutter anden del.
Det er en præsentation af Jesus Kristus liv og betydning for kristendommen. Der er tradition for, at stykket opføres i jul og påske. Dets bevægende tilblivelse er skildret af forfatteren Stefan Zweig i Stjernestunder.
Indholdsfortegnelse til Messias – fra Wikipedia
Del I: Guds plan om forsoning ved Messias‘ komme
Scene 1: Frelsens profeti
- Recitativ & Akkompagnement (Tenor): “Trøst mit folk”[4]
Takt 24-41 for tenor i Airen “hver dal skal hæves”.
Scene 2: Profeti om den kommende Messias
- Recitativ & Akkompagnement (Bas): “Dette siger Hærskarers Herre”[7]
- Air (Alt eller sopran): “Hvem kan udholde den dag, han kommer?”[8]
- Kor: “Han sidder og smelter sølvet”[9]
Scene 3: Profeti om Jomfru Marias fødsel
- Recitativ (Alt): “Se, den unge kvinde skal blive med barn”[10]
- Recitativ & Kor: “Zions budbringer”[11]
- Recitativ & Akkompagnement (Bas): “For se, mørket dækker jorden”[12]
- Air (Bas): “Det folk, der vandrer i mørket”[13]
- Kor: “For et barn er født os”[14]
Scene 4: Engle viser sig for hyrderne
- Pifa (“Pastoral Sinfonia”)
- Recitativ (Sopran): “I den samme egn var der hyrder”[15]
- Recicativ & Akkompagnement (Sopran): “Da stod Herrens engel for dem”[16]
- Recicativ (Sopran): “Men englen sagde til dem”[17]
- Recitativ (Sopran): “Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare”[18]
- Kor: “Æret være Gud”[19]
Scene 5: Kristi forsonende mirakler på jorden
- Air (Sopran): “Bryd ud i jubel, Zions datter”[20]
- Recitativ (Alt): “Da skal blindes øjne åbnes”[21]
- Air (Sopran), evt. som duet med en alt: “Som hyrden vogter han sin hjord”[22]
- Kor: “For mit åg er godt, og min byrde er let”[23]
Del 2: Frelse opnås ved Kristi offer; Menneskeheden fornægter Guds tilbud; Gud sejrer
Scene 1: Forsoningens offer, smerte på korset
- Kor: “Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd”[24]
- Air (Alt): “Foragtet og opgivet af mennesker”[25]
- Kor: “Men det var vore sygdomme, han tog”[26]
- Kor: “Ved hans sår blev vi helbredt”[27]
- Kor: “Vi flakkede alle om som får”[28]
- Recitativ & Akkompagnement (Tenor): “Alle, der ser mig, spotter mig”[29]
- Kor: “Han har overgivet sin sag til Herren”[30]
Scene 2: Offerdøden, Hans gåen gennem Helvede og genopstandelse
- Recicativ & Akkompagnement (Tenor): “Deres hån har knust mit hjerte”[31]
- Arioso (Tenor): “Se jer omkring, om der findes en smerte som den, der ramte mig”[32]
- Recitativ & Akkompagnement (Sopran el. tenor): “For mit folks synd blev Han ramt”[33]
Scene 3: Genopstandelsen
- Air (Sopran el. tenor): “For du vil ikke prisgive mig til dødsriget”[34]
- Kor: “Løft jeres hoveder, I porte”[35]
Scene 4: Gud afslører hans identitet i Himmelen
- Recitativ (Tenor): “For til hvem af englene”[36]
- Kor: “Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham”[37]
- Air (Alt eller sopran): “Du er steget op til det høje”[38]
Scene 5: Evangelismens begyndelse
The Lord gave the word (“Herren lader sit ord lyde”) fra scene 4, sunget af Massachusetts Institute of Technologys koncertkor
- Kor: “Herren lader sit ord lyde”[39]
- Air (eller “duet og kor”): “Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin”[40]
- Kor (eller air for tenor): “Deres røst er nået ud over hele jorden”[41]
Scene 6: Verden og dens herskere fornægter evangeliet
- Air (eller air og recitativ): “Hvorfor er folkeslagene i oprør?”[42]
- Kor: “Lad os sprænge deres lænker”[43]
Scene 7: Guds sejr
- Recitativ (Tenor): “Han, som troner i Himlen, ler”[44]
- Air (Tenor): “Du skal knuse dem med et jernscepter”[45]
- Kor: “Hallelujah! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten”[46]
Del 3: Taksigelse for besejring af Døden
Scene 1: Løftet om fysisk opstandelse og forsoning fra Adams fald
Scene 2: Dommedag og generel opstandelse
- Recitativ & Akkompagnement: “Se, jeg siger jer en hemmelighed”[49]
- Air (Bas): “For basunen skal lyde”[50]
Scene 3: Sejr over død og synd
Scene 4: Ophøjelse af det Messianske offer
- Kor: “Men Gud ske tak, som giver os sejren”[53]
- Air (Sopran og alt): “Er Gud for os, hvem kan da være imod os?”[54]
- Kor: “Lammet, det slagtede, er værdigt”[55]
- ^ Librettoens tekst bruger vers fra King James Versionen af Bibelen. Versene kan ligge anderledes i udgaven af Det Danske Bibelselskab fra 2006.
BEMÆRK: Desværre er nogle af bibelhenvisninger til Mormons specielle bibeludgave. Brug www.bibel.dk istedet.
