Middelalderkirker

Middelalderkirker i Danmark er vidnesbyrd om kirkens store rolle i det middelalderlige samfund. Her er nogle interessante fakta:

1. Antallet af Kirker:
   • Der er næsten 2000 kirker i Danmark, der blev bygget i middelalderen.
   • Disse kirker spillede en central rolle i samfundet og var ofte det yderste led i en international kirkeorganisation, med paven i Rom som overhoved¹.
2. Bygning og Udsmykning:
   • Middelalderens kirker blev opført med stor omhu og prægtighed.
   • Kirkerne var rigt udsmykket med farverige kalkmalerier, guld og sølv.
   • Højalteret, hvor præsten afholdt messen, var særligt prægtigt udsmykket.
   • Døbefonten, som symboliserede indgangen til det kristne liv, stod nær indgangsdørene¹.
3. Berømte Middelalderkirker i Danmark:
   • Nogle af de mest kendte middelalderkirker inkluderer:
     • Roskilde Domkirke: En imponerende katedral og gravsted for danske konger og dronninger.
     • Vor Frue Kirke i Kalundborg: En smuk kirke med en unik rund apsis.
     • Sct. Bendts Kirke i Ringsted: En imponerende basilika med smukke kalkmalerier².
4. Ødekirker:
   • Der er også registreret 460 ødekirker i Danmark, men man mener, at der i det middelalderlige Danmark alene har været omkring 2692 sognekirker.
   • Disse ødekirker vidner om en tidligere tættere befolkning og et mere omfattende kirkenetværk³.

Middelalderens kirker er ikke kun arkitektoniske vidundere, men også historiske skatte, der fortæller om vores fortid.

Hvordan blev byggeriet af middelalderkirkerne finansieret

Finansieringen af byggeriet af middelalderkirkerne var en kompleks proces, der involverede flere kilder og mekanismer. Her er nogle vigtige punkter om, hvordan middelalderens kirker blev finansieret:

1. Lokale Bidrag og Skatter:
   • Lokalsamfundet: Middelalderkirker blev ofte finansieret gennem lokale bidrag fra menigheden. Bønder, købmænd og andre lokale indbyggere donerede penge, arbejdskraft eller materialer til kirkebyggeriet.
   • Tiende: Kirken indkrævede tiende, som var en skat på 10% af bøndernes indkomst. Disse midler blev brugt til at finansiere kirkebyggeri og vedligeholdelse.
2. Kongelig Støtte:
   • Kongen og Adelen: Kongen og adelen kunne også bidrage til finansieringen af kirker. De donerede ofte penge, jord eller andre ressourcer til kirkebyggeriet.
   • Privilegier og Skattefritagelse: Kirken fik ofte privilegier og skattefritagelse fra kongen som en del af aftalen om at opføre en kirke. Dette gjorde det lettere for kirken at finansiere byggeriet.
3. Indtægter fra Kirken:
   • Jordbesiddelser: Mange kirker ejede jord, som de kunne leje ud eller dyrke selv. Indtægterne fra disse jordbesiddelser blev brugt til at finansiere kirkebyggeri og vedligeholdelse.
   • Offergaver: Menigheden gav ofte offergaver til kirken. Disse penge blev brugt til at finansiere både daglig drift og større projekter som byggeri.
4. Stiftelser og Legater:
   • Velhavende Borgere: Nogle velhavende borgere oprettede stiftelser eller legater specifikt til kirkebyggeri. Disse midler blev brugt til at finansiere projekter i lokale kirker.
5. Håndværk og Arbejdskraft:
   • Lokale Håndværkere: Håndværkere og bygningsarbejdere fra lokalsamfundet bidrog med deres arbejdskraft uden beregning. Dette reducerede omkostningerne ved byggeriet.
6. Materialer og Ressourcer:
   • Lokale Materialer: Materialer som sten, træ og ler blev ofte hentet lokalt. Dette reducerede transportomkostningerne.
   • Genbrug og Genanvendelse: Nogle materialer blev genbrugt fra ældre bygninger eller nedrevne strukturer.

Det er vigtigt at bemærke, at finansieringen af kirkebyggeri var en kombination af lokale, kongelige og kirkelige ressourcer. Middelalderkirkerne blev derfor skabt gennem et samarbejde mellem hele samfundet. ¹²