Mia Leth Frisch Hviid
Præster, som underviser 7. og 8. klassernes konfirmander, mærker tydeligt skolereformens konsekvenser. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) har netop udgivet rapporten ‘Slår fundamentet revner?’, som undersøger de nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen. Den viser blandt andet, at 40 procent af morgenlektionerne er udskiftet med eftermiddagslektioner, og det er et resultat af skolereformens krav om længere skoledage.
Svære forhandlinger mellem kirke og skole
Inden landets præster kan fastlægge konfirmationsforberedelsen forhandler flertallet af dem lokalt med skoleledelsen om, hvordan timerne skal placeres. De skal nemlig både tilpasses skolereformens krav om længere skoledage og præsternes andre opgaver i kirken og sognet. Og det har nogle steder vist sig at være en meget stor udfordring.
– I Danmark har vi den unikke aftale, at konfirmationsforberedelsen ifølge loven skal ligge i skoletiden. Men nogle skoleledere har gjort forhandlingerne til en værdikamp og en diskussion om, hvorvidt konfirmationsforberedelsen skal ligge i eller uden for skoletiden. Hvis den diskussion skal tages op, skal det være i det øverste politiske system, fortæller Finn Andsbjerg Larsen, som er leder af Folkekirkens Konfirmandcenter.
Finn Andsbjerg Larsen peger desuden på, at de præster, som i mange år har samarbejdet med skolen, har haft betydeligt nemmere ved at finde løsninger, der tilgodeser både skole og kirke, når de forhandlede med skoleledere.
– Nye skoleledere har været meget pressede fra lærernes side, da de også har følt sig klemt af en stram skolereformen. Og derfor har de ikke været åbne for præsternes forslag, siger Finn Andsbjerg Larsen.
LÆS MERE: Biskopper drøfter skolereform
Nye vilkår påvirker arbejdsglæden
Ulla Kristiansen er sognepræst i Rind kirke og en af de præster, som har oplevet udfordringer ved samarbejdet med skolen efter folkeskolereformen.
– Vi har haft forhandlinger med skolen, som desværre har været besværliggjort af, at skolens muligheder i forhold til skemalægning er meget begrænsede efter skolereformen, fortæller Ulla Kristiansen.
FUV-rapporten peger på, at blot 7 procent af de adspurgte præster har oplevet udfordringer i samarbejdet mellem skole og kirke. Men ikke desto mindre har udfordringerne omkring konfirmationsforberedelsen påvirket arbejdsglæden hos Ulla Kristiansen og andre præster rundt om i landet.
– Der har ikke været den fleksibilitet, som forsøgsordningen skulle give. Og det har været frustrerende, da løsninger som tilgodeser kontinuitet og timer tidligere på dagen ikke har været mulige.
I Rind kirke afholdes konfirmationsforberedelsen kun hver anden uge fra 14.15 til 15.45, og Ulla Kristiansen er ærgerlig over, at hun ikke har mulighed for at møde eleverne hver uge. Hun påpeger, at kontinuiteten i undervisningen er afgørende for den gode relation til konfirmanderne.
LÆS MERE: Ministre: Skolereform skal ikke stå i vejen for konfirmandforberedelse
Positive erfaringer med skolereformen
Erfaringen er dog ikke den samme alle steder. Samtidig med at nogle præster kæmper med at få konfirmationsundervisningen og samarbejdet med skolen til at fungere efter folkeskolereformen, oplever andre det modsatte. 40 procent af rapportens adspurgte præster mener nemlig, at reformen har styrket samarbejdet med skolen.
Erik Søndergård er sognepræst i Skødstrup kirke, og han har også forhandlet med den lokale skole om mulighederne for konfirmationsforberedelsens placering.
– Efter skolereformen var der begrænset handlefrihed, og derfor måtte vi finde en form, der kunne være til gensidig interesse. Vi har altid haft et godt forhold til skolen. Vi skulle selvfølgelig afprøve de nye rammer, men vi bød hurtigt ind på skolens ønske om lektioner tirsdag eftermiddag, hvor skolen har lærermøde. Det var den mest hensigtsmæssige løsning, fortæller Erik Søndergård.
LÆS MERE: Konfirmandernes råd til de voksne
Reformen fordrer nye undervisningsformer
Erik Søndergård er altså en del af de 40 procent af præsterne, som har oplevet et positivt samarbejde med skolen efter folkeskolereformen. Men han fortæller også, at lektionernes placering har krævet andre og nye indgange til undervisningen for at få det til at fungere at fastholde de trætte elever.
– Vi tilbyder altid eleverne lidt kage og saftevand inden undervisningen. Det er afgørende. Og så betyder det meget, at vi gør noget af undervisningen fysisk. Nogle af de bedste timer er, når vi er udenfor samtidig med, at vi har undervisning. Det kan fx være gåture på kirkegården eller opgaver, som involverer fysisk bevægelse, fortæller Erik Søndergård.
Finn Andsbjerg Larsen er enig med Eriks betragtninger om, at præsterne må gribe undervisningen anderledes an end tidligere. Og han peger på, at der er behov for, at præsterne bliver klædt på til at varetage en undervisningsform, som er tilpasset de nye vilkår for undervisningen efter skolereformen.
– Uddannelse af præsterne vil være en hjælp for at kunne forstå den nye situation, de står i. Der er behov for en ny forståelse for, hvad læring er. For under alle omstændigheder er det vanskeligt at undervise sent på eftermiddagen. Det er der heller ingen lærere, der vil, siger Finn Andsbjerg Larsen.