Folkekirken kan gå foran i klimatilpasning
Antologien ”Klima, tro, håb og handling” viser, hvordan Folkekirken både kan give rum til aktivister med klimadepression og gå foran ved at reducere CO2 og drive kirken bæredygtigt.
Af Svend Løbner, journalist
Der skal handling bag de flotte målsætninger. Det er idéen bag en ny antologi om verdens klimaudfordringer, hvor teologer, psykologer, antropologer og sociologer giver hver deres bud på, hvad der skal til for at reducere CO2 og leve mere bæredygtigt i pagt med naturen. Og hvad den kristne tro og kirke kan bidrage med i den forbindelse.
Efter en kortlægning af, hvor slemt det står til med klimaet, tager Klima, tro, håb og handling først fat på idégrundlaget for over hovedet at gøre noget.
Skabelsesteologien skal helt frem i frontlappen på os, så begrebet ”frelse” ikke blot handler om den enkeltes redning væk fra en falden verden, men også omfatter en genoprettelse af denne verden tilbage til dens oprindelige tilstand, hvor Gud efter endt skaberværk udbrød: ”Det er såre godt!”
For ”kun skabelsesglæden kan motivere os,” skriver professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen. Skal vi kunne bremse op og ændre livsstil, må det ske med en positiv motivation – kærlighed – og ikke på en negativ baggrund – frygt. ”Vi skal finde frem til en basal kærlighed til verden,” pointerer han.
Kirken kan rumme dilemmaer
Det er ambitiøse mål, og det samme er de klimamål, der vedtages på en ene globale klimakonference efter den anden. De medfører en frustration hos den enkelte, en klimasorg eller klimadepression, som flere af antologiens forfattere udtrykker det.
Her kommer kirken ind i billedet, fordi den kan rumme sorg og være et forum for sjælesorg, så den enkelte ikke giver op, men får mod til at gøre noget i det nære liv.
Da sognepræst ved Stefanskirken på Nørrebro Thomas Høg Nørager oplevede klimaaktivister bankede på Stefanskirkens dør og spørge, om de måtte holde møde i kirken, blev han glædeligt overrasket over begrundelsen:
”Kirkens rum kan holde til sorg. Kirkens rum kan også holde til tvivl,” sagde aktivisterne. De havde tydeligvis brug for et neutralt refleksionsrum til at komme til afklaring i dilemmaet:
”Hvordan kan man leve med, at man selv er en del af klimaproblemet, når man gerne vil forandre verden,” som teolog og tidligere miljøminister Ida Auken fortæller i samme kapitel.
I sit bidrag fortæller hun om dengang hun som 22-årig blev klar over klimaforandringernes konsekvenser og lagde sig i fosterstilling i lang tid efter den erkendelse. Indtil en ven sagde: ”Sådan kan du ikke leve dit liv! Du skal leve og få børn, der bliver klimaaktivister, som kan gå ud og gøre verden til et bedre sted!”
”Det var det, der fik mig ud af sorgen,” fortæller hun og konkluderer” ”Og jeg er helt sikker på, at handling er vejen ud af klimadepression.”
Selv om den enkelte ikke kan rokke meget ved det store hjul i klimaets ”maskineri”, kan det store hjul begynde at bevæge sig, hvis vi alle rykker vores små hjul.
Vil skabe en bæredygtig folkekirke
Det er her et kapitel af Margrethe Winther-Nielsen vover at tage fat i et af de mellemstore hjul i klimasystemet. Folkekirken er med sine 4,3 millioner medlemmer Danmarks største civilsamfundsorganisation og har en unik position i samfundet med sin sognestruktur, der er landets mindste administrative enhed. Her ligger både en mulighed for samarbejde med kommuner om fælles klimatiltag og inspiration til den enkelte borger om en mere bæredygtig husholdning.
Margrethe Winther-Nielsen er kemiingeniør med en ph.d. i miljøvidenskab fra Danmarks Tekniske Universitet og medlem i Center for Kristen Tænkning. Hun vil med det fireårige projekt Folkekirkens Grønne Omstilling ikke blot inspirere den enkeltes livsverden. Men også bidrage til forandring af hele Folkekirkens systemverden. Med støtte fra Kirkeministeriet og inddragelse af stifter, provstier og menighedsråd skal Folkekirken bremse CO2-udledningen og øge biodiversiteten i kirkens skove, landbrugsarealer og kirkegårde. Energiforbruget skal sættes ned og omstilles til grøn energi. Affald skal sorteres og genanvendes, madspild modvirkes og al transport og indkøb gøres miljøvenligt. Det er ambitiøst!
Sætter ind over for indkøb og energiforbrug
Ikke overraskende er energiforbruget den store klimasynder i Folkekirken – 42 procent ifølge en analyse i Favrskov Provsti fra 2020. Men det, der overraskede Margrethe Winther-Nielsen mest var, at indkøb kostede næsten lige så meget i klimaregnskabet – 41 procent. Samme tendens viste sig i analyser fra Bogense Provsti og flere provstier i Københavns Stift.
Helt konkret bidrager Favrskov Provstis ændrede indkøbsvaner. Ved at reducere forbruget af papir, afskårne blomster, kød, sodavand og andre sukkerholdige drikkevarer. Og i stedet købe årstidens frugt og grønt og lokale varer og erstatte konventionelt dyrket kaffe med økologisk kaffe. Energi hentes fra bæredygtige kilder ved at olie- og gasfyr erstattes af varmepumper. Diesel- og benzinbiler erstattes af elbiler, og bygninger med dårlig miljømærkning renoveres.
Et korps af grønne besøgsvenner
Men flytter det noget? Ja, Folkekirken kan gå foran med et godt eksempel og samarbejde med kommuner om fælles klimastrategier. Og den enkelte sognekirke kan inspirere borgerne i sognet til en mere bæredygtig livsstil og husholdning. Margrethe Winther-Nielsen foreslår:
- at børn og unge modtager skoleundervisning i klima- og miljøforhold.
- at voksne inviteres til sogneaftener om grønne initiativer, at ildsjæle og miljøentusiaster rekrutteres.
- at der etableres et korps af grønne besøgsvenner. De kan inspirere og hjælpe sognets familier til at tænke og handle mere klima- og miljørigtigt.
Margrethe Winther-Nielsens kapitel og hele bogen kan få os ud af starthullerne. Så vi ikke sidder fast i frustration over klimaudfordringernes dilemmaer. Og heller ikke kun analyserer og taler om problemer og eventuelle løsninger. Men rent faktisk gør noget konkret, som på sigt kan ændre vores livsstil til gavn for planeten.
————-
Klima, tro, håb og handling – Natursyn og kristendom
Redaktion: Kristine Kaaber Pors, Kirsten Grube Juul, Eizabeth Knox-Seith og Bent Bjerring-Nielsen
Eksistensen 2023.