ADVENTSKALENDER

Gudstjenester på TV 2022

Gudstjenester på TV 2022

Gudstjenester på TV 2022 vist med årets sidste gudstjenester øverst i rækkefølgen

Nytårsgudstjeneste fra Odense Domkirke 2022

DR1 | FRA 00:05 – 01:05

Nytårsgudstjeneste fra Odense domkirke foto DR
Nytårsgudstjeneste fra Odense domkirke med biskop Tine Lindhardt foto DR

Biskop Tine Lindhardt er prædikant, når et nyt år skydes i gang med en festgudstjeneste.

Klik og se gudstjenesten

Odense domkirke

Midnatsmesse fra Rom

Kl 00:00 Den traditionsrige julemesse fra Peterskirken i Rom med Pave Frans.

Juledag fra Odense Domkirke 2022

den 25. december kl. 10.00 på DR1

Gudstjeneste i Odense Domkirke – Sankt Knuds kirke.

Domprovst Regina Ljung er prædikant. Josefine Ottesen er med som gæst.

DR2 kl. 14 DR kirkens gudstjeneste (sendt på DR1 kl. 10)

TV-gudstjeneste Juleaften 2022

DR1 klokken 14:30

Tag med til julegudstjeneste med Anders Laugesen og Sofie Østergaard. Værtsparret byder indenfor til hele Danmarks julegudstjeneste live fra Egå Kirke nord for Aarhus.

Sognepræst Gunilla Nygaard Knudsen

I studiet får de besøg af kendte gæster, og præst Gunilla Nygaard Knudsen til en snak om fællesskabet og julen 2022.

Midnatsmesse fra Rom

Kl 00:00 Den traditionsrige julemesse fra Peterskirken i Rom med Pave Frans.

Til gudstjeneste: Fynske fortællinger og magi – Josefine Ottesen

Josefine Ottesen foto DR

DR2 | FRA 12:00 – 13:00

Fantasyforfatter og fynbo Josefine Ottesen er Sofies gæst til gudstjeneste. Hun er som præstedatter opvokset med biblens fortællinger. Og de store og stærke fortællinger der fyldte hendes barndom, blev den første inspiration til hendes forfatterskab. Domprovst Regina Ljung er gudstjenesten prædikant.

Fjerde søndag i advent

Til gudstjeneste: Når snestormen raser – Mikkel Nielsen

DR1 | FRA 10:00 – 11:00

Til adventsgudstjeneste i Odder Kirke Udsendelsesdato: 3. dec. 2022 08.30
Til adventsgudstjeneste i Odder Kirke med sognepræst Sussie Nygaard Foged

“Madøret” og radiovært Mikkel Nielsen har sagt ja tak til at tage med Sofie Østergaard til gudstjeneste. Sammen taler de nærmere om julens mad og traditioner, for hvad er det traditioner kan? Og hvordan kan vores traditioner bringe vores minder frem? Præst Sussie Nygaard Foged boltrer sig i sneen og prædiker om, hvordan for nogle at julen og dens sneklædte landskaber kan føles som alt andet end en drøm – men er nærmere en tid med længsel og ensomhed.


Tredje søndag i advent

Vi skal placere os midt i glæden. Gudstjeneste fra Odder. Udsendelsesdato: 11. dec. 2022 10.00
Vi skal placere os midt i glæden. Gudstjeneste fra Odder. Udsendelsesdato: 11. dec. 2022 10.00

Jul og traditioner går hånd i hånd. Traditionerne bliver som en ledestjerne gennem juletiden. Og uanset hvad der sker rundt om i verden, så har julen det med at finde vej, lige meget hvad den stilles over for. Anna Wowk Vestergaard er juleinspektør og ekspert i julens traditioner. Hver dag placerer hun sig midt i juleglæden i Den Gamle By, og sikrer julestemningen til alle besøgende. Men for nogle mennesker kan det være svært at finde juleglæden, men hvis vi stiller os midt i den, kan det så være nemmere at finde? Det handler dagens gudstjeneste i Odder kirke om.

Anden søndag i advent

DR 2 klokken 14:00 – 14:55

Til gudstjeneste: Hvad venter os? – Claus Dalby

Til gudstjeneste i Odder Udsendelsesdato: 4. dec. 2022 10.00 Foto: DR
Til gudstjeneste i Odder Udsendelsesdato: 4. dec. 2022 10.00 Foto: DR

Søren Kirkegaard siger, at “forventningens glæde er den største”. Havemand og forelægger Claus Dalby siger, at han altid har noget at glæde sig til! Om så det er julen, årstidernes skiften eller havens små spirende frø, så finder han altid noget at se frem til. Men hvad venter os egentligt? Og hvad kan vi se frem? Dét handler dagens gudstjeneste om i dag.

Odder kirke

Odder kirke
Odder kirke

Første søndag i advent

DR1 fra kl. 9:45 søndag den 27. november

DR2 Fra kl. 14

I decembermørket venter vi – på lyset der skal komme, og mørket der skal vige. Adventstiden er som en pilgrimsvandring mod julen. For Anders Laugesen er det en livslang pilgrimsvandring at drage ind i troens univers. En rejse der startede allerede, da han var 15 – og siden blev hans levevej. Og for Anders fortsætter rejsen, når han uge efter uge besøger mennesker, der er optaget af og lever med troen.

Læs om advent og se film med Snapper om forventninger (for børn)

Er de sidste tider kommet? Den sidste søndag i kirkeåret

Gudstjeneste i Lyngby kirke. Er de sidste tider kommet? - Kristian Leth Foto DR Er de sidste tider kommet? - Kristian Leth
Gudstjeneste i Lyngby kirke. Er de sidste tider kommet? – Kristian Leth Foto DR

Kristian Leth forsøgte allerede som 12-årig at forstå det nye testamente, så han kunne tage opgøret med kristendommen. Opgøret kom aldrig helt, og i dag kalder han biblen for “verdens vigtigste bog”. Sammen med vært Sofie Østergaard tager de til gudstjeneste. For dommedag banker på, og de sidste tider er kommet. Eller er de? Det vil præst Jørgen Demant se nærmere på i dagens gudstjeneste.

Læs om verdensdommen, hvor Jesus sætter de gode på højre side og de onde på venstre side. Og novellen Skomageren der fik Jesus at se af Leo Tolstoj. Der hvor kærligheden er – der er Gud

Musikkens sprog – Bine Bryndorf

Til gudstjeneste: Musikkens sprog - Bine Bryndorf Foto DR
Til gudstjeneste: Musikkens sprog – Bine Bryndorf Foto DR

For min gæst i dag taler musikken et særligt sprog. Domorganist Bine Bryndorf mærkede allerede som syv årig, at det kriblede i fingrene for at få lov til at indtage orglets tangenter. I dag har hun indtaget tangenterne verden over, og er en verdens mest indflydelsesrige organister. Sammen med vært Sofie Østergaard tager de til en særlig kantate gudstjeneste i Lyngby Kirke ved præst ved Jørgen Demant. Og om musikkens særlige sprog taler til dem her, det vil kun tiden vise.

Allehelgen og døden

Sognepræst Jørgen Demant i Lyngby kirke. Foto DR
Sognepræst Jørgen Demant i Lyngby kirke. Foto DR

Døden er det eneste her i livet, vi kan være sikre på. Alligevel er døden blevet den ultimative personlige falliterklæring, som vi skal undgå for enhver pris. Og sorgen der følger? Det er blevet en levevej for dagens gæst. Hospitalspræst Lotte Mørk arbejder på en klangbund af sorg og lidelse. Alligevel mener hun, at lyset og glæden over livet altid er med i hendes arbejde. Sammen med vært Sofie Østergaard tager de til Allehelgens gudstjeneste i Lyngby Kirke ved Jørgen Demant.

Demokratisk folkekirke

DR1 fra kl. 10:00 – 11:00 søndag den 30. oktober

De kaldes Danmarks mest lokale demokrati – menighedsrådene. Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af menighedsråd, har sagt ja til at tage med i kirke. Sammen med Sofie Østergaard taler de om den demokratiske folkekirke, og hvordan sikres det egentligt? Jørgen Demant er præst i Lyngby kirke, og slår dørene op til dagens gudstjeneste.

Kirkens hemmelige historie

DR1 fra kl. 10:00 – 11:00 søndag den 23. oktober

DR2 Fra kl. 14

Allan Knudsen museumsinspektør i DR TV

Sct. Jørgens Kirke i Svendborg gemmer på en helt særlig historie. En historie fyldt med udstødelse, isolering af mennesker og historiske sagn. Allan Knudsen, der er museumsinspektør og historiker, kender historien bedre end de fleste, og derfor har han i dag sagt ja til at tage med vært Sofie Østergaard i kirke. Og fortælle mere om det mystiske sagn, og hvordan menigheden ikke altid har valfartet til den idylliske kirke udenfor Svendborg.


16. oktober

Når troen vakler – Anne Grethe Bjarup Riis

For mange, kan troen på “noget større” give styrken til at klare livets største udfordringer. Men kan livets bølger gå så højt, at selv den stærkeste tro vakler? For Anne-Grethe Bjarup Riis vaklede hendes tro mere end nogensinde, da hendes søn i 2015 blev syg med leukæmi. Men selvom troen vaklede, blev den også forstærket, for i kirken og hos Gud kunne Anne Grethe finde nogen, der altid var der, og som altid havde et øre. Det kunne hun og familien ikke på samme måde finde i sine omgivelser, og derfor blev troen for Anne Grethe endnu vigtigere end tidligere.


Gudstjeneste i Sankt Jørgens kirke i Svendborg

9. oktober kl. 10

Jesper Wung Sung er forfatter og kan skrive på sine bøger alle steder i verden. Helst vil han dog sidde og skrive med udsigten til Svendborgsund, for her rammes han af en helt særlig følelse af hjem og ro. En følelse Jesper drømte om, da han i sine unge år flyttede til København for at studere, og længslen hjem voksede. Ud af længslen voksede bøgerne, som udspillede sig i Svendborg, og da drømmen om en filmatisering gik i opfyldelse, så kunne den ikke forgå andre steder end i Svendborg – og i Sct. Jørgen Kirke, hvor vi i dag skal til gudstjeneste sammen.


Døden er vores største mysterium. Det er svært at forestille sig, at vi en dag lukker vores øjne for sidste gang. Tilbage står de efterladte med afmagten, sorgen og vreden, over at have mistet én man holder af. Dét har dagens gæst Morten Kirkskov og vært Sofie Østergaard begge prøvet, da de som unge teenagere begge mistede deres mødre. Alligevel mener præst Thomas Neergaard, er der findes en større tragedie end døden, nemlig hvis vi glemmer at leve. Det handler dagens gudstjeneste om.

10:00 – 11:00 den 25. september

DR1 Denmark

Forfatter og sprogofficer Anne-Cathrine Riebnitzsky er taget med Sofie Østergaard til gudstjeneste. For Anne-Cathrine er det at komme i frikirken ligesom at komme hjem – og her finder hun inspiration, ro og ord. For forfatteren i hende arbejder altid med ord og samler dem sammen, hvor end hun kommer. Uanset om det er når, hun har været udsendt til Afghanistan eller i kirken under præstens prædiken. Derfor bliver spændende at høre, hvad Anne-Cathrine bider særligt mærke i, når præst Jacob Viftrup indtager scenen i frikirken.

18. september 2022

Sofie Østergaard er endnu engang taget på besøg hos frikirkerne. Denne gang hos Hillsong. Kirken der udspringer fra Australien af, ligesom deres danske præst Thomas Hansen også gør det. Her er menighedens sociale fællesskab og musikken i fokus, og derfor har Sofie inviteret en særlig musikalsk gæst, nemlig countrysangerinden Ester Brohus. Ester kalder musikken sit kald i livet – men sammen med guitaren er også troen hendes faste følgesvend.

Festgudstjeneste i anledning af Dronningens 50 års regentjubilæum

11. september

DR1 | FRA 09:00 – 11:30

Festgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50 års Regeringsjubilæum. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen vil forestå den særlige festgudstjeneste, der vil foregå med pomp og pragt.


Gudstjeneste fra Skagen kirke . (Klik på link og læs om kirken).

4. september klokken 10

Syd for Skagen ligger Hulsig, og det kan virke som at rejse til en ø, når man kører de sidste 20 minutter. Operasanger Jens Christian Wandt tager hvert år mange ture til Skagen og fortæller som dagens gæst til Anders Laugesen om at være deltids “skagbo”! Dagens evangelie handler om ikke at spotte Helligånden. Sognepræst og forfatter Kristian Ditlev er liturg og prædikant. Skagen kirkes motetkor fylder sammen med menigheden kirken med salmerne: O, havde jeg dog tusind tunger, DDS 5, I underværkers land jeg bor, DDS 42, At tro er at komme, DDS 582, Jorden er Guds hjerte, Kirkesangbogen 970. (Sendt første gang 30. august 2020).

DR1 | FRA 10:00 – 10:55 søndag den 28. august 2022 Frikirke TV-gudstjeneste

Se introduktion til udsendelserne af Sofie Østergaard

Sofie Østergaard vært for TV-gudstjenester. Foto DR

Gudstjeneste: Sæson 2022 – 45. episode | Se online her | DRTV

DR1 | FRA 10:00 – 10:55 søndag den 21. august 2022

Hvad er en frikirke egentligt? Det har tv-gudstjenestens nye vært Sofie Østergaard sat sig for at undersøge. Derfor har hun inviteret generalsekretær for FrikirkeNet Mikael Wandt Laursen med til gudstjeneste hos Vineyard. Den bornholmske præst Helle Rønne Samuelsen har sammensat en Vineyard fusionsgudstjeneste, og inviterer menigheden og dig der hjemme indenfor til en ganske særlig gudstjeneste.

TV gudstjeneste med Paula Larrain foto DR
TV gudstjeneste med Paula Larrain foto DR

TV-gudstjeneste med Paula Larrain holder sommerferie i perioden søndag den 19. juni til 14. august.

Til gudstjeneste med Paula Larrain i Hellig Kors Kirke

Hellig kors kirke København Wikipedia
Hellig kors kirke København Wikipedia

DR1 | FRA 10:00 – 11:02 Prædiketekst 6. s. e. påske

DR1 | FRA 10:00 – 11:02 Pinsedag Prædiketekst

DR1 | FRA 10:00 – 11:02 Trinitatis søndag Prædiketekst

Se gudstjenester online
Gudstjeneste: Sæson 2022 – Til gudstjeneste med Paula Larrain i Hellig Kors Kirke | DRTV

Da coronapandemien ramte måtte præst Andreas Christensen tænke kreativ. Derfor blev der hver uge lavet en særlig online gudstjeneste. Det blev så stor en succes, at det i dag stadig er muligt i kirken på Nørrebro. Vært Paula Larrain har derfor inviteret journalist Lotte Thor Høgsberg til at tage med til gudstjeneste og tale nærmere om de nye online muligheder, der blev skabt under corona.

DR1 | FRA 10:00 – 11:02 Prædiketekst 5. s. e. påske

Kristendommens retorik er noget helt særligt. Og noget der optager Nørrebro præst Jens Andreas Christensen meget. Derfor har Paula Larrain i dag inviteret litteraturhistoriker Erik A. Nielsen med til gudstjeneste. Sammen taler de nærmere om forbindelserne mellem litteratur, billedkunst og teologi.


Jægersborg foto Jens Kinkel
Jægersborg Kirke foto Jens Kinkel

Til gudstjeneste med Paula Larrain i Jægersborg Kirke

Prædiketekst præst Lea Skovsgaard

3. søndag efter påske – 15. maj fra 10:00 – 10:55

Steen Skovsgaard kan bryste sig af mange titler. Biskop Emeritus, PHD og far. Tidligere biskop over Lolland Falster Stift, nyudsprunget PHD og far til sognepræst Lea Skovsgaard. Sammen med Paula Larrain tager han plads på kirkebænken i Jægersborg Kirke. Sammen taler de nærmere om at sandheden skal sætte os fri, og forbundetheden er den frihed, vi leder efter. En forbundethed der er helt særlig som far og datter.


2.s. efter påske

I Jægersborg Kirke har man valgt at lave en særlig indsats i arbejdet med kormusik. I spidsen for den satsning står chefdirigent Pia Boysen, som sammen med Det Danske Børnekor tager del i dagens gudstjeneste ved præst Lea Skovsgaard. Paula Larrain har inviteret Pia med som sin gæst, for at blive klogere på hvad det er musikken, og korarbejdet kan for troen. For som Pia pointerer, så understreger musikken troen, og “når ordene holder op for præsten, så synger vi det ud med åndedrættet i stedet”.


Klik til TV guide og find link til gudstjenesten søndag kl. 10.00

Link til TV serien om gudstjenester. Her kan du dagens gudstjeneste og tidligere gudstjenester

1. søndag efter påske

Forfatter Peter Øvig betegner sig selv som et troende menneske, men han går ikke i kirke. “Min gudstjeneste finder sted i naturen og i kærligheden” fortæller Peter. Alligevel har han i dag sagt ja tak til at tage med Paula Larrain til gudstjeneste i hans lokale kirke. De tager de plads på kirkebænken til gudstjeneste ved præst Lea Skovsgaard. Sammen taler de nærmere om gudstjenestens dogmatik og ritualer, som for Peter står i vejen for hans tro og forhold til kirken.

Gudstjenester på TV med Paula Larrain i Aarhus Domkirke

Påskedag kl 10- 11 i Aarhus Domkirke

Langfredag kl 8.30 – 9.30 i Aarhus Domkirke

Palmesøndag

Midt i den pulserende by ligger Aarhus Domkirke. Her byder Paula Larrain velkommen til gudstjeneste, mens dagens præst og prædikant er Hans Nørkjær Franck. Det er palmesøndag, og sammen taler de nærmere om, hvorfor netop palmesøndag er noget særligt. Paula Larrain har med til gudstjeneste inviteret teolog og magistratsmedlem Lone Hindø.

DR2 | FRA 14:00 – 15:00


Gudstjeneste: Til gudstjeneste med Paula Larrain i Aarhus Domkirke

Mariæ Bebudelses dag

Over byens tage troner spiret fra Aarhus Domkirke. Mens kirkeklokkerne ringer ind til gudstjeneste byder Paula Larrain velkommen til gudstjeneste. Det er Mariæ bebudelse, og dagens præst er Hans Nørkjær Franch. Til gudstjenesten, om at få udstukket en retning i livet, som jomfru Maria fik det, har Paula Larrain inviteret bysbarnet Elsebeth Egholm til at tale nærmere om hendes forhold til troen.

Gudstjeneste: Til gudstjeneste med Paula Larrain i Ishøj Kirke

DR1 | FRA 10:00 – 11:00 20. marts 2022
3. s. i fasten

Dagens gudstjeneste er noget helt særligt. Her er orgelmusik og salmer byttet ud med Queens musik. Og i den lille landsbykirke i Ishøj er det lige før at taget letter. Gudstjenesten er noget ganske særligt, fortæller præst Ane Øland Bækgaard, da den er en del af deres nye visionsproces om særgudstjenester. For kan kirkens budskab formidles med popmusik? Det tager Ane, vært Paula Larrain og dagens gæst, musiker Isam Bachiri en snak om efter gudstjenesten.


Søndag den 6. marts 1. søndag i fasten

DR1 | FRA 10:00 – 11:00

“Ro til tro” er blevet en stor succes i Ishøj Kirke. Derfor byder Ane Øland Bækgaard denne søndag indenfor til en meditativ gudstjeneste. Over bibelfortællinger vil hun lave en guidet meditation. Som sammen med bøn, salmer og musik udgøre søndagens gudstjeneste. Med til gudstjeneste har Paula Larrain inviteret Katja Bamberger Bro, som har gjort det til sin mission, at vi danskere skal tale mere sammen om de store spørgsmål i livet. Også om vores forhold til kirken, Gud og vores tro.


Den 27. februar Fastelavn kl 10

Kirkeklokkerne ringer ind til gudstjeneste, og denne søndag fra Ishøj Kirke syd for København. Størst af alt er kærlighed. Sådan slår præst Ane Øland Bækgaard fast i sin intro fra korbuen. For gudstjeneste tema er kærlighed. Med bøn, tekstlæsninger, sang og musik skal kærligheden hyldes. Paula Larrain er som altid vært, og med sig i dag har hun inviteret Kirsten Stendevad.


Gudstjenester på TV den 20. februar Septuagesima kl. 14
med Paula Larrain i Langenæs Kirke

DR2 | FRA 16:30 – 17:30

Solen funkler i glassene på alteret side om side med bannere af Maria. Det er blevet Septuagesima, og vi fejrer sammen gudstjeneste i Langenæskirken i Aarhus. Med udgangspunkt i Højsangen er kærligheden et gennemgående tema i dagens gudstjeneste. Både kærligheden til vores partner, os selv og Gud – men også vores familie. Derfor har Paula Larrain i dag inviteret nyhedsvært Gertrud Thisted Højlund med til gudstjeneste. For hvordan er kærligheden til vores familie noget helt særligt?


Sidste søndag efter helligtrekonger 6. februar

I en vekselvirkning mellem tale og stilhed holder præst Louise Højlund gudstjeneste i Langenæskirken i Aarhus. Til den kontemplative gudstjeneste har Paula Larrain inviteret Per Smedegaard, som er direktør for Teateret Svalegangen og samarbejdspartner med Langenæs Kirke. For hvad er det samarbejdet på tværs kan? Og hvordan er det givende både som kirke og teater? Det taler Paula Larrain nærmere med både Per og Louise om. Men først ringer kirkeklokkerne ind til gudstjeneste!


Den 30. januar. Det er blevet 4. søndag efter Helligtrekonger og i Langenæs Kirke I Aarhus, har præst Louise Højlund slået dørene op. Og inviteret menigheden, seerne og vært Paula Larrain indenfor. Der vil undervejs i gudstjenesten være nadver, så find gerne et lille stykke brød og et glas frem. Med til gudstjenesten har Paula Larrain inviteret professor Anders-Christian Jacobsen, der i sin forskning og virke beskæftiger sig med nadveren. Så en spændende samtale venter de tre efter gudstjenesten.

Gudstjenester på TV om søndagen


Til gudstjeneste med Paula Larrain i Lemvig Kirke

søndag den 23. januar

DR1 | FRA 10:00 – 11:00

Vinden går frisk over Limfjordens vande. Og fortsætter over Lemvig Kirke midt i byens hjerte.
Her står Paula Larrain klar til at byde velkommen for sidste gang. Til en snak om tro og eksistens. For kan troen måles, og hvordan gøres tros begrebet oplysende og knap så tørt? Det er opgaven, som præst Kristoffer Garne har kastet sig over i dagens prædiken. Paula får til gudstjenesten selskab af dagens gæst Ahmed Akkari. Han definerer sig selv som en muslimsk grundtvigianer, og sammen sætter de sig til rette på kirkebænken.

Bodil Kaalund og bibelens fortællinger

I Vestjyllands vindblæste købstad Lemvig, byder Paula Larrain velkommen til gudstjeneste.
I januar mørket er der små sprækker af lys i kirken. Men Bodil Kaalunds udsmykning af kirken kaster lys på flere af biblens fortællinger. Christine Løventoft er museumsdirektør for Museet for Religiøskunst og dagens gæst. Museet der udsprang af Kaalunds udsmykning, men som i dag arbejder med livets store spørgsmål gennem billedkunsten. Kristoffer Garne er præst og liturg.

Se gudstjenester online fra lokale kirker ved nytår


Nytårsdag den 1. januar 2022.

Nytårsgudstjeneste i Helsingør Domkirke.
La Réjouissance fra Feuerverksmusik lyder på orgel og trompet, og Helsingørs biskop Peter Birch byder velkommen. Domkoret synger året i gang, og fra prædikestolen giver det nye år anledning til både at se frem og tilbage. For nytåret er en mulighed for at sagte farten og ærinde. Ændringer handler ikke kun om at dvæles ved fortiden. Ændringer handler om, at det vi husker, bliver til erfaringer, vi kan tage med os. Dermed rummer erindringer både fortid, nutid og fremtid, siger biskoppen.

Sankt Olai Helsingør domkirke
Sankt Olai Helsingør domkirke. Wikipedia

Helsingør Domkirke eller Skt. Olai Kirke blev ophøjet til Domkirke i 1961, da Helsingør Stift blev oprettet. Derfor er stiftet både landets yngste, men også det største målt på folketal.


Gudstjenester i julen 2020 da kirkerne blev lukket

Gudstjenester på TV er meget aktuelt i Julen 2020, hvor gudstjenester i kirkebygningerne er aflyst over hele landet.

Se gudstjenester online fra lokale kirker i julen og ved nytår

Gudstjenester på TV og radio

Gudstjenester på DR

Se gudstjenester online fra lokale kirker i julen og ved nytår

Husk søndag!

Få information om gudstjenester i kirker, på TV, radio, online.

Vi spammer ikke! Læs vores [link]privatlivspolitik[/link] hvis du vil vide mere.

Husk søndag!

Få information om gudstjenester i kirker, på TV, radio, online.

Vi spammer ikke! Læs vores [link]privatlivspolitik[/link] hvis du vil vide mere.

3TILBUD-ANNONCE