Jeppe Kiel Revsbech
Er det forsvarligt at lade børnefamilier opholde sig på udrejsecentre, hvor rammerne for trivsel med stor sandsynlighed vil give børnene varige mén – uanset om livet kommer til at fortsætte i Danmark eller et andet land?
Det spørgsmål satte Københavns Stifts Mellemkirkelige udvalg mandag eftermiddag til debat ved en offentlig høring i Københavns Domkirke. Udvalget var repræsenteret ved biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst Anders Gadegaard og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen.
Høringen fandt sted netop på 70-årsdagen for FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, og bakket op af et velbesøgt kirkerum berettede nuværende og tidligere beboere fra landets udrejse- og asylcentre deres barske historier fra deres liv på centrene – og deres håb og fremtidsdrømme.
Heriblandt irakiske Merna Yousef, som kom til Danmark i 2001 og nåede at bo på i alt seks asylcentre, inden hun i 2008 fik dansk opholdstilladelse.
– Jeg står op klokken fem om morgenen til en høj lyd, åbner døren, og der ser jeg fire til fem politibetjente, som prøver at tvinge en familie til at pakke deres ting, for nu skal de sendes hjem. Jeg hører moderen græde og bede dem om lov til at blive. Jeg lukker døren og løber i min seng og begynder at græde, for jeg var sikker på, at vores tur ville komme en dag. Den episode har gjort mig bange i årevis, fortalte Merna Yousef.
Videointerview med en 10-årig dreng fra Sjælsmark, som har tilbragt 7-8 år af sit liv på forskellige danske asylcentre. Foto: Michael Rønne Rasmussen
– Jeg har i løbet af årene set børn udvikle sig til kriminelle stofmisbrugere og psykisk syge. Man kommer ud i den rigtige verden med et CV, der er helt tomt. Hvor skal man begynde, spurgte Merna Yousef forsamlingen.
Et etisk dilemma
Spørgsmålet blev blandt andet foreholdt kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA), som sammen med SF’s udlændinge- og integrationsordfører, Holger K. Nielsen, drøftede vilkårene for de fastlåste beboere på landets udrejsecentre.
– Når vi som politikere træffer beslutninger, der involverer vanskelige etiske dilemmaer, så skal vi turde at stå foran en forsamling, som helt klart ønsker noget andet, bemærkede Mette Bock.
– I dag har det blandt andet gjort indtryk på mig at høre, hvordan forholdene er omkring måltiderne på udrejsecentrene, og der kan være andre forhold, som vi selvfølgelig skal lytte til. Men det er ikke meningen, at man skal blive i Danmark, når man har fået afslag på sin asylansøgning, sagde kultur- og kirkeministeren med henvisning til den regel, at beboerne ikke må lave deres egen mad på centrene.
Knap 400 mennesker deltog i høringen i Vor Frue Kirke i København. Foto: Michael Rønne Rasmussen
Børnene er ikke gidsler
Holger K. Nielsen efterlyste først og fremmest en højere grad af omsorg for de børn, der i lighed med Merna Yousef vokser op på asyl- og udrejsecentrene.
– Jeg er enig i, at der skal være styr på indvandringen i Danmark, men jeg synes, det er meget fatalt, når udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg hævder, at forældrene bruger deres børn som gidsler for at undgå udrejse fra Danmark. Det, vi glemmer at tage udgangspunkt i, er, hvordan vi behandler de børn, der bor på centrene. Jeg synes, vi har en forpligtigelse til, at de skal kunne leve et børneliv, som alle andre lever, ligegyldigt hvordan deres forældre måtte opføre sig, påpegede Holger K. Nielsen.
Han modtog opbakning fra asylchefen i Røde Kors, Anne La Cour Vågen, som i sin tale var meget klar i mælet:
– Vi har et ansvar for, at de vilkår, vi tilbyder, ikke ødelægger børnene og deres forudsætninger for at komme videre i livet. Det gælder, uanset hvad der sker i familiens asylsag, og uanset hvad man mener om forældrenes beslutninger, sagde hun.
Efter høringen blev der afholdt lysgudstjeneste for verdens flygtninge i domkirken. Temaet i år var børn på flugt.