Store bededag gudstjenester i hele landet 2024
Store Bededag 2023 for sidste gang som helligdag
Store bededag 2023 for sidste gang. Næste år er det slut. Så i år er det den sidste fridag, men måske fortsætter gudstjenestetraditionen. Man kan f.eks. holde aftengudstjeneste. Det foreslår pastor emeritus Jette holm i Kristeligt Dagblad
Med en aftensgudstjeneste kunne den arbejdende del af befolkningen stadig komme i kirke på store bededag, foreslår tidligere sognepræst Jette Holm.
Store bededag gudstjenester i hele landet
I Ugeavisen Udfordringen lyder der en opfordring til at fylde kirkerne. Fyld Danmarks kirker på den sidste Store Bededag!
Bededag i domkirker
5. maj 2023 bliver den sidste officielle Bededag i historien, og det følger vi til dørs i mange af vores kirker, hvor vi selvfølgelig også fejrer de mange konfirmander, som dagen er noget særligt for. I Aalborgs domkirke Budolfi Kirke markeres den sidste Bededag med en smuk musikgudstjeneste kl. 14.00. Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen prædiker, og alle er meget velkomne.
Med lys og sang markeres bededagen
I Humlum kirke lyser fakler og levende lys op til aftengudstjeneste, hvor bøn, stilhed og eftertanke vil være i fokus. Roskilde Gospel Singers akkompagnerer gudstjenesten i Jakobskirken, hvor sygehuspræst Katrine Louise Raun prædiker. Og i Vonsild kirke er det kirkekoret, der lægger stemmer til salmer og sange, som danner rammen om gudstjenestens tema.
Traditionen tro serveres varme hveder
Efter gudstjenesterne inviterer kirkerne alle til en kop kaffe og varme hveder, og mange steder kan man også stemme i til fællessang fra Højskolesangbogen. Traditionen for de varme hveder opstod fordi, at alle skulle holde bededagen fri til bøn og kirkegang. Bagerne lukkede derfor også, og folk kunne ikke købe friskbagt brød om fredagen. I stedet bagte bagerne en stor portion hvedeknopper, som de solgte dagen før store bededag, så folk kunne varme dem, når fasten sluttede efter tredje og sidste gudstjeneste.
Mia Leth Frisch Hviid , folkekirken.dk
Find opskrift på varme hveder her
Vandreture som i 1700 tallet
Traditionen for en vandretur aftenen før store bededag fastholdes også rundt om i landet torsdag aften. Tiset Kirke opfordrer til en aftentur ad skovstien på vej til kirken. Og vil man markere store bededag i Als kirke, kan man deltage i vandreturen fra Als kirke til spejdernes kredshus i Øster Hurup.
Denne tradition opstod sandsynligvis i København i midten af 1700 tallet. Dengang var det særligt det bedre borgerskab i København, som benyttede muligheden for at promenere og vise sig frem på vandreturen på volden i København aftenen før store bededag. Andre steder i landet benyttede man voldene til samme formål.
På store bededag, fredag, bliver der som vanligt afholdt konfirmationer og gudstjenester i de fleste af landets kirker.
Find Gudstjenester nær dig på kirker.dk
Traditionen begyndte i 1686
Store bededag blev i 1686 indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger, som en særlig dansk helligdag, der altid falder den fjerde fredag efter påske. Dagen var tiltænkt bøn og kirkegang, og siden midten af 1800 tallet har man også forbundet dagen med varme hveder. Og der er stadig både bøn og hveder på menuen, når landets kirker markerer store bededag torsdag aften.