Bededag for fred

Bededag for fred

Biskoppernes udtalelse til ministeren om Bededag

Under bispemødet i København den 2.-5. januar formulerede biskoppernes en fælles udtalelse til kirkeminister Louise Schack Elholm (V) og kirkeministeriet angående regeringens forslag om at fjerne Bededag som helligdag. Læs den her.

06.01.2023

DOKUMENTATION: 

Biskoppernes fælles udtalelse vedrørende regeringens forslag om at fjerne Bededag som helligdag

Da Bededagen er indeholdt i Den Danske Alterbog, autoriseret ved kgl. resolution (1992), finder biskopperne det naturligt at fastholde denne dag som helligdag. Vi henstiller til, at indre kirkelige anliggender, hvorunder bestemmelsen om helligdage hører, ikke gøres til genstand for afstemninger i Folketinget.

Derimod er det op til Folketinget og arbejdsmarkedets parter at bestemme, hvilke fridage der bør være gældende i Danmark. Vi håber naturligvis, at bestemmelsen om folkekirken i Grundloven (§4) fortsat vil foranledige, at staten respekterer, at folkekirkens helligdage forbindes med fridage.

Bededags historie

Siden den gennemgribende helligdagsreform i 1770 har den evangelisk-lutherske kirkes helligdage været fastlagt som nu med meget få justeringer. Der er derfor tale om et markant indgreb i folkekirkens tradition, når regeringen foreslår en ophævelse af Bededag som helligdag.

Christian den V udstedte i marts 1686 en fornyet lovgivning angående de mange bods- og bededage efter rådslagning med Sjællands biskop Hans Bagger. Heri forordnede man ”Ekstraordinarie Bede-Dag”, der skulle ligge på fjerde fredag efter påske, og som efter den seneste autoriserede alterbog af 1992 er benævnt ”Bededag”.

De åndelige traditioner på bededagen har været forskellige i årenes løb. Oprindeligt var hensigten med bededagen, at menigheden skulle overveje, hvad der måtte være et gudvelbehageligt liv, herunder gøre bod og bede for beskyttelse mod misvækst og krig. I de senere år har Bededag udviklet sig til at blive en påskønnet konfirmationsdag i vores kirke.

Læs om Bededag og varme hveder

Bededag for fred og forsoning

I år er det biskoppernes hensigt at opfordre menighederne til i særdeleshed at lægge sig fred og forsoning på sinde i forbindelse med bededagen. Verdenssituationen kalder på en sådan særlig dag pga. krigens rædsler i verden og en tiltagende uro i vores samfund.

Vi anser denne dag for at være en passende dag, hvor man fremover lægger sig fred og forsoning på sinde og beder for de mennesker, der lever under krigens gru. Da bededagen oftest falder i maj måned, er der også en naturlig sammenhæng med vores nationale historie.

Biskopperne finder helligdage væsentlige for såvel den kristne forkyndelse som sammenhængskraften i vores samfund. Helligdagene giver anledning til ro, fordybelse og eftertanke. Biskopperne finder det derfor beklageligt, at regeringen ønsker at afskaffe en helligdag.

Desuden vækker sammenkædningen af afskaffelse af en helligdag og øgede forsvarsbudgetter undren.

Underskrevet af:

Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift,                     
Biskop Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Stift
Biskop Peter Birch, Helsingør Stift                                                  
Biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falsters Stift
Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg Stift
Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift
Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift,
Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift
Biskop Paneeraq Siegstad Munk, Grønlands Stift
Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: