Mette Bock, kirke- og kulturminister
– Der er mange ting, både de mange håndfaste og de mindre håndfaste.
– En vigtig ting er, at vi fik en trossamfundslov, der fastslår, at vi har trosfrihed i Danmark, og at vi samler trossamfund i Danmark. Det gør det nemmere at navigere, hvis man er trossamfund udenfor folkekirken. Jeg håber, at flere trossamfund udenfor vil søge om anerkendelse, også selvom det er pligter omkring åbenhed og økonomi, og man først efterfølgende kan man søge om skatteundtagelse. Dermed får vi mere fællesskab på tværs af trossamfundene, også selvom vi er meget forskellige.
– En anden vigtig ting er, at Aarhus Stift havde indkaldt stift og kommune til en samtale om, hvad er sogne og menigheder kan i forhold til, hvad kommunen kan. I stedet for at tænke hver for sig, så tænke i hvilke styrker, menigheder og sogne har, der kan have kontakt til mennesker før kommunen har. Det synes jeg er enormt inspirerende. Det handler for mig om at få det bedste mulige ud at samarbejdet ud fra det enkeltes menneske behov.
Christoffer Emil Bruun, redaktør for DR Tro
– Det vigtigste der er sket for kirken i 2018 er også det vigtigste, der er sket i verden. Det er sådan, det skal være, for kirken er i mine øjne helt uløseligt forbundet med den verden, vi lever i.
– I år er det blevet helt indlysende at kampen mod klimaforandringerne er vor tids store opgave, og derfor er det også det vigtigste, der er sket for kirken. Også konkret forstået på den måde, at det projekt ’Grøn Kirke’, har trådt i karakter, og der bliver talt om det på prædikestolene. Og Sørine Gotfredsen har i sin nye bog kastet sig ind i klimakampen.
– Det er også for kirken blevet helt klart, at man bliver nødt til at gå aktivt ind i kampen for Jordens overlevelse. Når det særligt for kirken er en kæmpestor ting, hænger det sammen med, at det er et opgør med det forhold mellem menneske og natur, der har præget kirken siden Augustin.
– På den måde er det et opgør også med en tankegang, der har præget ikke bare folkekirken, men andre kirker og hele kristendommens historie. Siden Augustin var det et spørgsmål om at kultivere og herske Jorden. Nu ser man det også som en kristen pligt at varetage Jordens velbefindende. Det betyder samtidig, at man læser teksterne og evangelierne på en ny måde.
Sørine Gotfredsen, præst og debattør
– Det her koncept med den frygtelige titel drop in-dåb har faktisk vist sig at have en stor betydning. Det er meget glædeligt at opdage, at der går en del mennesker rundt i det her land og gerne vil døbes. Men de ved ikke rigtigt, hvordan de skal gribe det an, og det giver os præster en idé om, hvordan vi skal tale om dåben, så flere forstår det.
– Det er vigtigt, at vi ser på den barriere, der på grund af forventningerne omkring dåben kan opstå mellem menneske og kirke. Nogle mennesker kan have en forventning om, at kirken ikke er for dem, eller at man vil blive krydsforhørt af præsten.
Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission
– For det første, at dåben er kommet i fokus. Det er positivt. Samtidig vækker det også en dyb bekymring, hvordan mange præster formulerer, hvad der er evangelisk-luthersk dåbsteologi. Eller udtrykker sig om sammenhængen mellem dåb og oplæring. Jeg håber, at den teologiske drøftelse kan fortsætte, også hvor en klassisk luthersk dåbsteologi kommer tydeligere frem.
– Det er godt, at der ses på grundlæggende forhold i folkekirken, for eksempel det udvalgsarbejde, der er sat i gang omkring folkekirkens liturgi. Jeg håber, det bliver frugtbart og ser frem til rapporterne om højmessen og om dåb og nadver.
– En anden ting er præstemangel. Her finder jeg det vigtigt med fortsatte arbejdsmuligheder for kandidater fra Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet i folkekirken, også dem der vælger at profilere deres syn i forhold til upopulære spørgsmål. I 2019 må det kunne lykkes biskopper og politikere at få hævet optagelsesloftet, sådan at der fremover bliver plads til kandidatstuderende fra DBI og MF på universitetet.
– I 2018 har man forholdt sig til migrantarbejdet – til inklusion og muligheder for disse i folkekirkens menigheder. Jeg ser frem til næste år at følge, hvordan dette konkretiseres.
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet
– 2018 har på en god måde været et roligt år for folkekirken. Jeg ser tre vigtige ting i folkekirken i 2018: Liturgidiskussionen, præstemangel og nye danskere.
– I liturgiarbejdet er der lagt op til, at man diskuterer, hvem der bestemmer over gudstjenesten. Det er ret afgørende. Spørgsmålet er, om man ikke kunne ønske, at debatten var bredere, end den har været. Jeg tror ikke, folk er ligeglade med, hvordan der fejres gudstjeneste.
– Præstemangel på landet er en udfordring, der har fyldt i 2018, og som bliver ved med at være en udfordring.
– Vi er i demografisk forandring som befolkning. Det skal folkekirken have et svar på og arbejder også på at have et svar på. Det er væsentligt at diskutere mission. Mange nye danskere kommer hertil med en ofte meget anderledes kristen tradition i bagagen. Vil vi de her mennesker noget, og hvordan inviterer vi dem ind?
Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd
– Set med Landsforeningen af Menighedsråds øjne er det vedtagelsen af loven om ny valgform til menighedsrådsvalg. Menighedsrådene er grundlaget for demokratiet i folkekirken, og derfor er det så vigtigt, at valgene foregår på en måde, der er med til at styrke dette demokrati. Med loven bliver udgangspunktet for de lokale valg den dominerende praksis, hvor engagerede menigheder sammensætter et menighedsråd for den kommende periode.
Derudover er den opmærksomhed, der har været på dåben, også noget af det, der har haft betydning for folkekirken i 2018. At man har haft fokus på dåben og forsøgt sig med alternative former, har skabt fælles folkekirkelig bevidsthed om dåben.