Sørine Gotfredsen, præst og debattør
– Vi skal have en større samtale om, hvilken betydning det har, om præsten selv tror. Den grundlæggende kristne tanke om, at ordet virker, når ånden er der, kan få nogle præster til at se sig selv om neutrale bærere. På den måde kan kristendommen komme til at fremstå som en intellektuel øvelse og noget, man ikke selv har part i.
– Vi står i et punkt i Danmarkshistorien, hvor rigtig mange mennesker overvejer, om de tror, og om det ikke er sandt, at kirken og kristendommen er uundværlig for os.
– Jeg tror, at Herrens Veje har været med til at sætte fokus på præsters tro. Det kan vi gribe i folkekirken og få en lidenskabelig samtale om, at præsten selv er et troende menneske. At man bærer vidnesbyrd som præst og ikke bare er en praktisk gris.
– En af tiltalerne i min nyeste bog ’Tolv tiltaler’ handler om klimaet. Jeg er ikke aktivistisk anlagt eller laver grøn kirke. Men jeg mener, der er en helt oplagt kobling mellem kristendom og begrebet mådehold om det skabte, som mange af os har glemt at betone de sidste mange år. Klima-temaet fylder så meget og er kommet for at blive.
Mette Bock, kirke- og kulturminister
– Folkekirken skal rette ryggen. Man skal stå ved det, man er og være stolt af, at vi er i et samfund, hvor tre ud af fire er med i folkekirken.
– Fraregner vi dem, hvor en forælder har en anden baggrund, så er 86 procent medlemmer af folkekirken. Det er helt særligt for et frit land.
– Der er grund til stolthed. Det handler ikke om at presse noget ned over hovedet på andre, men om at stå ved, hvem man er, og anerkende, at der er andre mennesker, der tror på noget andet eller slet ikke tror på noget.
Christoffer Emil Bruun, redaktør for DR Tro
– Vi oplever gennem mange år en form for afinstitutionalisering. Mange af de store bærende organisationer i vores samfund, som fagforeningerne og de politiske partier, har svært ved at holde sammen på deres projekt. Der er også et projekt for folkekirken, selvom den ikke er truet.
– Derfor mener jeg, at forsættet må være at kigge bag om institutionen og ind i det grundlæggende budskab, altså helt tilbage til oprindelsen og til Jesu fødsel og før de store kirkemøder. Det tror jeg, man gør hvert år. Men det kan være et forsæt at fortsætte med at kigge bag om institutionen før Augustin og se, hvilken spiritualitet der skabte kristendommen, for både at kunne forny sig og have kernen intakt.
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet
– Hvis jeg skal sige det meget kort, så synes jeg ikke, man skal bruge ordet ’medejerskab’ om gudstjenesten, fordi man i det hele taget ikke skal bruge ordet ’ejerskab’. ’Medejerskab’ er et buzzword i virksomhedssammenhænge, men der er ingen, der ejer gudstjenesten.
– Man står med noget fint i hænderne, som altid er under forandring, og som kræver kæmpe overvejelser over, hvordan man gør det til en på den ene side åben gudstjeneste og på den anden side stadig fyldt med lag, som det tager tid at lukke op.
– Jeg synes, der kan være nogle lidt hurtige konklusioner i, at nu vil man give gudstjenesten til menigheden, men hvem er menigheden? Er det kun de aktive, eller er det også dem, der lige kommer forbi, dåbsfølget, osv.
– Jeg håber, man kan bevare den gode tradition i folkekirken for ’kølighed’, hvor man kan føle sig fri til at tænke og til at komme og gå, som man vil.
Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission
– Grundklangen i folkekirken med forkyndelse, undervisning, mission og diakoni. Det er det vigtigste at fortsætte med i vores tid, hvor så mange ikke kender kernen i det kristne budskab. Frem for at forkynde et sandt evangelium om Jesus til omvendelse og tro, kan man som kirke alt for let komme til at gå op i andre sager, der kommer til at skygge for det egentlige. Det synes jeg er et helt vildt vigtigt nytårsforsæt.
Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd
At vi får en ny fremadrettet holdbar fordeling af opgaverne i folkekirken på baggrund af den analyse af stifterne, der foreligger. Jeg håber, vi når frem en aftale om en effektiv opgaveløsning, og at det skal være let for menighedsrådene at finde ud af, hvor de kan finde rådgivning. Mit ønske er, at vi bliver enige om en rollefordeling mellem Kirkeministeriet, stifterne, provstierne og Landsforeningen, hvor der bliver plads til forskellighed på det nære og det kirkelige, men hvor vi bliver effektive på det administrative område, så vi sikrer en høj kvalitet.
