Mia Leth Frisch Hviid
Folkekirken har fortsat den højeste medlemsprocent i Norden. I 2017 kunne Finland måle 71,9 procent medlemmer, Norge 71,5 procent, Island 69,9 procent og Sverige blot 61,2 procent. Og de nyeste tal for folkekirken i Danmark viser 75,3 procent.
LÆS MERE om de nye tal for folkekirken
Folkekirken rummer forskelligheder
Skribent og foredragsholder Anna Libak mener, at vi finder en væsentlig del af forklaringen på det høje medlemstal i Danmark ved at se på folkekirkens rummelighed. I folkekirken kan folk være en del af et fællesskab og af noget, der er større end én selv, uden at skulle svare på spørgsmål om tro eller stå til regnskab for deres liv og virke.
– Det som den protestantiske grundanskuelse tilbyder er jo netop det fællesmenneskelige. Kirken fører ikke identitetspolitik. Den interesserer sig ikke for, om du er rig eller fattig, sort eller hvid. Alle mennesker fødes og alle skal dø. Og for alle mennesker er tilværelsen en stor gåde. Så hvis du gør det bedste med det, du har fået, så er det godt nok, fortæller Anna Libak, som ofte har deltaget i debatten om den danske folkekirke.
Sekteriske og højtråbende kirker
Anna Libak peger også på, at forskellen på medlemstallet i folkekirken og vores nabolandes nationalkirker kan forklares ved, at folkekirken, selv om den ikke er en statskirke, endnu er tæt knyttet til staten.
– Når medlemstallet er faldet så meget i Norge og Sverige er det fordi, at de har skilt kirken fra staten. Og erfaringer fra Sverige viser, at kirken derfor gradvist bliver mere sekterisk, mere højtråbende og påtager sig flere politiske synspunkter, som man skal abonnere på for at føle sig med, siger Anna Libak.
LÆS MERE om folkekirkens organisation
Anna Libak tror ikke, at danskerne ønsker, at folkekirken skal skilles fra staten. Hun mener nemlig ikke, at danskerne har brug for en kirke, der pludseligt fører klimapolitik.
– Nogle gange kan man blive så principiel, at man kommer til at ødelægge det, der er værdifuldt for folk. Og i Danmark lægger vi stor vægt på at have en rummelig folkekirke, fortæller Anna Libak.
Folk har brug for et fællesskab
Folkekirken danner altså rammen om et fællesskab, hvor det ikke er et problem at bruge kirken fx uden at tro på opstandelsen.
– Jeg tror, at mange danskere ser på folkekirken som en kulturinstitution i højere grad end et trossamfund. Den er rammen om mange store begivenheder i folks liv, hvad enten man opfatter sig som troende eller ej. Det handler om at være en del af en større sammenhæng, for det betyder noget for folk at være i et fællesskab.
Og for Anna Libak symboliserer folkekirken netop det, at mennesket er menneske, og ikke bilder sig ind at kende alle svarene. Hun peger på, at videnskaben og biologien ikke kan favne alt det, som foregår i verden og i mennesket, og at kirken derfor fungerer som det rum, hvor mennesker kan søge svar på de mere gådefulde spørgsmål i tilværelsen.
