Kan du gætte hvem jeg er?
Fastelavnsgudstjeneste for børn i Fredenskirke i Viby i Aarhus.
Sendes på DR2 den 19. februar kl. 14.
Er masker blevet en del af vores hverdag?
Udklædning og masker hører fastelavn til. Men er det der med masker også blevet en del af vores hverdag? Sofie Østergaard har inviteret vært på DR Ultra News Inge Thorup med til gudstjeneste. Hun vidste allerede fra barnsben, at hun ville bruge sit liv på de skrå brædder. Men undervejs opdagede hun, at skuespillerens maske skjulte for meget af mennesker bag – og begyndte at lede efter en plads i rampelyset, hvor hun stadig kunne være sig selv. Det handler dagens gudstjeneste om. Præst er Line Theresia Villefrance fra Viby kirke.
Se online fastelavnsgudstjenester
Kirkens børnekor og orgelelever
Kirkens yngste kor synger med. Orgelelever helt ned til 7 år sidder ved orgelet og børn og unge dirigerer koret. Det er børnegudstjeneste for børn lavet af børn. Line Theresia Villefrance fra Viby kirke er præst.
Børnegudstjenester blev optaget i Fredenskirke i efteråret 2022.
Vestervig Kirkemusikskole DUO
Gudstjenester er blevet til i et samarbejde med DUO (De Unge Organister, Vestervig Kirkemusikskole) og med støtte fra Aarhus Stift og Aarhus Søndre Provsti.
Børnegudstjenesterne fra Fredenskirken vises fire søndage på både DR1 kl. 10.00 og DR2 kl. 14.00 og kan efterfølgende streames på DR TV.